Gener er noget vi får fra vores forældre. Basta. Sådan har det været i arvelighedsforskningen siden den østrigske munk Gregor Mendel i det 19. århundrede lagde fundamentet for genforskningen i forsøg med krydsning af ærteplanter. Men nu har en anden nytteplante, den lidt mere undselige karse, rokket ved denne grundsten i genetikken. Det viser sig, at karsen tilsyneladende kan skyde generne fra forældreplanterne til side og gå direkte til bedsteforældrenes gener, hvis forældrenes gener er behæftet med fejl. 'Back-up - mekanisme' I en undersøgelse, der blev publiceret i denne uges udgave af tidsskriftet Nature, har forskere fra Purdue University i Virginia, USA, vist at karseplanter i nogle tilfælde kan aktivere denne 'backup-mekanisme'. Forskerne studerede karse med et muteret gen kaldet HOTHEAD, der forårsager sammenvoksede blade i karseblomsterne. Når to planter med denne mutation parres, vil den traditionelle genetik diktere, at deres 'afkom' også vil have sammenvoksede blade. Men på omtrent ti procent af planterne var bladene i karseblomsterne normale. Overskrivning Forskerne analyserede derefter planternes DNA og fandt ud af, at afkommet med normale blomster havde 'overskrevet' forældrenes HOTHEAD-gen med den normale gensekvens fra deres 'bedsteforældre'. Alle organismer har to udgaver af samme gen. En fra mor og en fra far. Forskellige karseplanter havde overskrevet en eller begge udgaver af HOTHEAD-genet. Herefter analyserede forskerne fra Purdue University videre på karseplanternes gen og fandt ud at, at denne 'overskrivning' var sket for flere andre af karseplanternes gener. Forskere: Meget mærkeligt Resultatet har forbløffet genetikere. »Ingen havde en anelse om, at denne mekanisme fandtes«, siger Detlef Wiegel, plantegenetiker ved Max Planck-instituttet for Udviklingsbiologi i Tübingen i Tyskland til Nature. Genetiker Steven Jacobsen fra University of California opsummerer det for samme kilde på denne måde: »Det er virkelig meget mærkeligt«. Forskerne fra Purdue, der ledes af professor i plantegenetik Robert Pruitt, ved endnu ikke, hvordan karseplanten kan overskrive den genetiske kode fra forældreplanterne. En mulighed er, at den trækker på en ekstra udgave af genet et andet sted i DNA'et. Men det virker ikke sandsynligt, da forskerne fra Purdue fandt, at planterne overskrev gener, der ikke fandtes andre steder i deres arvemasse. Et andet bud er, at RNA-molekyler, der er beslægtet med DNA, overført med pollen eller frø indeholder mekanismer, der kan rette fejlbehæftede gener. Teorien er, at planterne i situationer med for lidt vand eller andre hårde vilkår kan gribe tilbage i genmassen og hive mere robuste gener frem til at klare de hårde tider. Det samme kan, spekulerer forskerne, måske være forklaringen på, at nogle børn med svære arvelige sygdomme kun har ret få og svage symptomer. Deres celler kan have skiftet tilbage til 'originale' gener.