Drømmen om evig ungdom har gennem menneskehedens historie gjort det muligt at markedsføre og sælge stort set hvad som helst under prædikatet livseliksir. Også i dag bliver urinterapi og pollen fra Kaukasus tilbudt som livsforlængende produkter på internettet. Så alt er ved det gamle. Næsten da. Øget optimisme For ved siden af al humbuggen og plattenslageriet er der i løbet af de senere år gjort en stribe opdagelser, der viser, at tanken om at udskyde menneskekroppens ældningsprocesser ved hjælp af en antialdringspille ikke længere er uforenelig med forskernes teorier. En stribe mindre biotekvirksomheder har set de økonomiske muligheder, som medikamenter, der kan forøge menneskelivets længde, rummer. Selv om flere alderdomsforskere betragter denne kommercielle jagt på livsforlængende medikamenter som en slags videnskabsporno, offentliggøres der jævnligt nye forskningsresultater, som giver biotekvirksomhederne grund til øget optimisme. Muligheder i smalkost Særligt forskningen i gener og forskellige organismers ældningsprocesser, viser at det traditionelle syn på de aldersmæssige begrænsninger, biologien pålægger mennesket, er under revision. En del af disse forskningsresultater baserer sig på forsøg med mus, der er sat på smalkost. Allerede i 1930'erne lavede man forsøg med mus, der fik en kost, der energimæssigt lå 30 til 50 procent under, hvad en mus normalt spiser. Musene øgede deres levetid med 50 til 75 procent. Det er denne erkendelse, den amerikanske biotekvirksomhed BioMarker bygger sin forskning på. Virksomheden arbejder på at finde et stof, der kan efterligne den effekt, smalkosten har på mus. »Først undersøger vi hvordan kalorierestriktioner påvirker den måde, generne bliver udtrykt i en ældre mus. Derefter giver vi almindelige mus forskellige teststoffer, og undersøger så, om stofferne giver de samme ændringer i genernes udtryk, som vi kender fra musene på kalorierestriktioner«, forklarer udviklingschef Tom Watkins. Forbedret hjertefunktion Når det er lykkes at identificere et stof, der kan efterligne effekten af nedsat fødeindtag i mus, gælder det om at demonstrere, at stoffet har den samme effekt hos mennesker. »Det er selvfølgelig det springende punkt. Men den gode nyhed er, at Det Nationale Institut for Sundhed i USA er ved at gennemføre kliniske studier med personer, der har levet med kalorierestriktioner. Det første studie viste, at en gruppe personer, der havde været på kalorierestriktioner i 7 til 15 år, havde drastisk forbedret hjertefunktion«, forklarer Tom Watkins. Han håber, at de kliniske studier vil bevise, at reducerede kalorieindtag har nogle af de samme helbredsforbedrende effekter på mennesker, som den har på mus og hunde. »Det vil fortælle os, at vi er på rette vej«. Molekylær genvej Alligevel vil det ifølge Tom Watkins kræve årtier lange studier at bevise, at smalkost også kan forlænge menneskers levealder. Det er derfor, de søger efter de stoffer, der kan efterligne effekten af en kaloriefattig kost hos mus. »Vi forsøger at skyde genvej ved hjælp af fremskridtene inden for molekylærgenetikken, så vi kan forstå, hvad der foregår i en organisme, når den udsættes for kalorierestriktion«, siger han. Indtil videre har Watkins' forsøgsmus hjulpet virksomheden med at identificere et stof, der muligvis kan efterligne effekten af en kalorierestriktion. Ingen genetisk grænse Indtil for få år siden antog forskerne, at der bestod en genetisk bestemt grænse for menneskets middellevetid omkring 85 år. Den opfattelse byggede på statistiske studier, der viste, at menneskets dødelighed stiger eksponentielt med alderen, således, at risikoen for dø inden for et år, bliver fordoblet for hvert ottende år man lever. De 85 år blev anset som den genetisk bestemte grænse, fordi risikoen for at dø på det tidspunkt så ud til at stige nærmest lodret i vejet. Men denne antagelse har den amerikanske demograf James W. Vaupel tilbagevist i to omgange. Først viste han gennem studier af de allerældste mennesker, at stigningen i dødeligheden faktisk begyndte at falde, efter mennesket havde rundet de 85 år, og måske endda begynder at falde i de højeste aldre. Derefter viste han i et studie fra 2002, at rekorden for menneskets livslængde bliver slået med tre måneder, for hvert år der går. »Det interessante ved dette studie er, at rekorden i livslængde er blevet slået med tre måneder om året i de sidste 150 år. Det tyder på, at vi ikke på nuværende tidspunkt er ved at nå nogen form for øvre genetisk grænse for vores levetid. Faktisk er det sådan, at rekorden bliver slået mest i de lande, hvor befolkningens gennemsnitlige levetid i forvejen er højest, nemlig Japan. Her er middellevealderen 85 år og stadig stigende«, siger Kaare Christensen, der er professor i aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Nye vinkler på aldring Denne erkendelse har været med til at give forskerne et nyt syn på, hvad aldring egentlig er. Et syn, der ser aldring som en sammensat proces, der både påvirkes af genetiske, miljømæssige og kulturelle faktorer. En vigtig indsigt, der en gang for alle gør op med forestillingen om, at der eksisterer såkaldte dødsgener, dvs. gener der specifikt programmerer bestemte mennesker til at leve i længere eller kortere tid. Engangskroppen James W. Vaupels studier viste, at spørgsmålet om, hvorfor vi ældes og dør, er mere indviklet end som så. En helt anden tilgang til spørgsmålet står den engelske gerontolog Thomas Kirkwood for. Teorien, der hedder 'The Disposable Soma', er fremsat tilbage i 1977. Navnet på teorien henviser til at evolutionen betragter menneskekroppen som en 'engangskrop'. Ifølge teorien er evolutionen en troløs elsker af menneskekroppen. Evolutionen plejer vores organisme og gør den stærk i vores ungdom, så vi kan videregive vores kønsceller - vores æg- og sædceller - og producere en ny generation af mennesker. Så snart det er lykkedes, mister evolutionen interessen for os. Dør vi, fint. Overlever vi, også fint. Evolutionen er ligeglad. Den lader vores krop køre videre, som en gammel udslidt bil hvor fjedrene hænger. »Evolutionen foretager en afvejning af, hvor meget det kan betale sig at investere i vores kroppe. Afvejningen afhænger af, hvor længe en organisme kan forventes at overleve i dens naturlige miljø. For mus, der har mange naturlige fjender og ofte dør af kulde eller underernæring, betyder det, at der ikke er fornuft i at investere i vedligeholdelse og hovedreparationer af kroppen. Mere end 90 procent af alle mus dør inden deres første fødselsdag. Derfor er det mere rentabelt for en mus at investere i hurtig forplantning end i mekanismer, der kan får dem til at leve længere«, forklarer Thomas Kirkwood. Ældning begynder på fosterstadiet Denne teori fortæller os, at kroppens ældningsmekanismer er en akkumulation af fejl og skader, som det evolutionært ikke kan betale sig at bruge energi på at reparere. Samtidig fortæller den os, at ældningsprocessen er noget, der begynder allerede på menneskets fosterstadie. Og endelig gør den det klart, at de gener, der har indflydelse på vores livslængde, består af gener, der har indflydelse på vores vedligeholdelses- og reparationssystemer. Denne viden bruger forskerne til at undersøge, hvordan organismer disponerer over den mængde energi, den enten kan investere i vedligeholdelse og reparationer eller i forplantning. Derfor er organismers omgang med føde et centralt forskningsfelt. Rundorme kan være nøglen til et længere liv Et sultent dyr tænker ikke på sex. Det fokuserer i stedet for på at overleve. Det betyder, at kroppen har en strategi for at vedligeholde sig selv under hårde tider, for så at kunne videregive sine kønsceller på et senere tidspunkt, når der igen er tilstrækkeligt med føde. Denne indsigt er udgangspunktet for den forskning den amerikanske biotekvirksomhed Elixir Pharmaceuticals arbejder med. Virksomheden bygger sin forskning på studier af den lille rundorm C. Elegans, der har vist sig at have særlige overlevelsesmekanismer i tilfælde af fødeknaphed. Når der ikke er nok føde, vil en ung orm gå over i et slags slowmotionprogram, kaldet 'dauer'. Ormen er stadig levende, og den bevæger sig, men der sker ikke meget i dens liv. Ikke før den igen støder på føde. Så springer den ud af sit slowmotionprogram og er igen sprællevende, indtil den dør godt to uger senere. Selv om ormen ikke lever evigt, har den fået en markant længere tid på jorden. Ved laboratorieforsøg har forskerne ved Elixir Pharmaceutical fundet nogle af de gener, der influerer ældningsprocesserne i C. elegans. Næste trin på vejen for forskerne er at finde stoffer, der kan reproducere den livsforlængende effekt som disse gener har. »Det vi forsker i er at finde tilsvarende funktioner i pattedyr, og hvis det lykkes, vil vi også være godt på vej til at finde stoffer der kan forlænge livet i mennesker«, fortæller biotekvirksomhedens forskningschef Peter DiStefano. Ingen hellig gral Han understreger dog, at biotekvirksomhedens forskning ikke vil munde ud i et produkt, der som en anden hellig gral, kan forlænge menneskets levetid. Det bliver nok snarere tale om forskellige produkter, der kan gå ind og arbejder med menneskets vedligeholdelses- og reparationssystemer, så vi for eksempel investerer mere af vores energi i at bekæmpe sygdomme frem for at tage unødigt på i vægt. Peter DiStefano mener dog, at det i teorien ville være muligt at forlænge menneskets liv betydeligt. »Vi har fluer i laboratorium, som vi har fået til at leve i dobbelt så lang tid som normalt. I teorien kunne man gøre det samme med mennesker, men det er kun tankegymnastik. For man kan jo ikke lave sådanne eksperimenter med mennesker«, siger Peter DiStefano. Tanken om at finde ældningsprocessernes hellige grav eller ungdommens kilde, er også fjern for Kaare Christiansen. »Det virker usandsynligt, at der skulle være én knap, vi kan trykke på for at øge vores livslængde. Selvfølgelig vil man kunne finde nogle nye produkter, der vil kunne give forbedringer, ved at de kan forebygge eller helbrede sygdomme. Men det er der egentlig ikke noget nyt i. Jeg tror på, at det er mange knapper, vi skal trykke på. Både på højteknologisiden, men måske især hvad angår det lavteknologiske, som f.eks. det at være en del af samfundet, holde op med at ryge og være fysisk aktiv«, siger Kaare Christiansen.