Tiden er løbet fra den nuværende patentret, og den trænger til at blive bragt i pagt med tiden. Det mener en dansk juraprofessor, der eksempelvis ser store problemer i at få de mange patentansøgninger på dele af den menneskelige arvemasse tilpasset den eksisterende ret på patentområdet. »Den internationale patentret baserer sig på Pariser-konventionen fra 1883. En tid, hvor patenter var noget man udtog på mekaniske opfindelser, der kom røg op af«, siger professor, dr.jur. Jens Schovsbo, Københavns Universitet: »Nu søges der patent på områder, som patentretten slet ikke er gearet til, for eksempel software, forretningsmetoder og menneskelige gener«. I takt med kortlægningen af den menneskelige arvemasse, genomet, dukker der flere og flere interessante gener op - for eksempel dem, der disponerer en person til en bestemt sygdom. De gener er der rift om på biotekmarkedet, men der er også ballade. For ejerskab til anvendelse af gener er en tankegang, der er ny for såvel forskere som jurister. Patenters formål »Patentsystemet har altid haft til formål at fremme innovation og åbne for ny teknologi«, siger Jens Schovsbo og fortsætter: »Det sker principielt ved at man belønner den, der udtager et patent, med en 20-årig eneret på sit materiale. Det handler altså dybest set om at hjælpe forskningen fremad, men sådan foregår det ikke med de patenter, der udtages i dag«. Netop fordi patentretten er baseret på helt andre emner end de nutidige, vil der konstant opstå nye problemer, spår Jens Schovsbo. Han ser - ikke mindst i lyset af de nye genfund - en udvikling, hvor grænserne, mellem hvad der er en opdagelse, og hvad der er en opfindelse, viskes ud. Og det giver gnister, for en opdagelse kan i modsætning til en opfindelse ikke patenteres. »Patentretten betyder, at nogle firmaer kan få en eneret til udnyttelse af nogle bestemte gener, for eksempel gener, der disponerer for brystkræft. Der er i et konkret eksempel tale om et produktpatent, der betyder, at et firma kan forhindre andre i at fremstille nogle bestemte kits til undersøgelser. Men kan denne eneret forsvares? Disse regler bør efter min opfattelse justeres og tænkes mere præcist igennem«, siger professor, dr. jur. Jens Schovsbo. Kryptisk formulering EU har reguleret patenter på bioteknologiske opfindelser i det såkaldte biopatentdirektiv fra 1998. Direktivet blev dansk lov i 2000, men så hurtigt er det langtfra gået i resten af EU. Det skyldes blandt andet, at flere af de helt centrale formuleringer var kryptiske og efterlod tvivl om, hvad man må og ikke må patentere i arvemassen. Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen har flere lande nu fulgt Danmarks vej og gjort direktivet til lov. Det gælder i Skandinavien for eksempel Norge og Finland, mens Sverige ikke har lovsat direktivet endnu. Heller ikke forskningsmæssigt tunge nationer som Frankrig og Tyskland har - efter lange debatter - implementeret direktivet i deres nationale lovgivning, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. Selv om debatten om patentering af gener også i Danmark til tider har været ophidset, har der kun været indbragt ganske få konkrete sager for Patent- og Varemærkestyrelsen, oplyser informationsmedarbejder Katrine Thielke.