Går alt efter planen, vil det om ti år blive muligt at bekæmpe tuberkulose langt mere effektivt end i dag. Takket være en ny vaccinetype, som forskere ved Statens Serum Institut (SSI) har udviklet i samarbejde med kolleger fra Spanien, USA og Irland. Det smarte ved vaccinen er, at den ud over at beskytte mod smitte med tuberkulose (TB) samtidig kan gives til allerede smittede personer og hindre sygdommen i at bryde ud. Og denne sidste egenskab er ikke tidligere set i en TB-vaccine. Forskere har ikke konstateret bivirkninger Vaccinen, der har fået navnet H56, repræsenterer et så markant brud med hidtidig bekæmpelse af TB, at opdagelsen præsenteres i et nummer af det meget ansete videnskabstidsskrift Nature Medicine, som netop er udkommet. »Vi har gennemført en lang række forsøg med H56 på mus, og de har vist, at vaccinen virker – og der har ikke været konstateret bivirkninger. I løbet af marts går vi i gang med de første forsøg, hvor den skal testes på mennesker. Det arbejde vil tage nogle år, men håbet er, at H56 kan være på markedet omkring 2020«, siger en af hovedmændene bag vaccinen, professor Peter Lawætz Andersen fra Afdeling for Infektionsimmunologi ved SSI.

LÆS ARTIKLEN Ny lyntest kan betyde forskellen på liv og død

De humane forsøg med H56 skal finde sted i Sydafrika, og det er der en god grund til. I modsætning til Danmark og andre vesteuropæiske lande, hvor mange årtiers systematisk gennemførelse af vaccinationsprogrammer har holdt antallet af TB-smittede på et meget lavt niveau, er situationen en ganske anden i Sydafrika. »Så snart man kommer uden for Europa, er status mange steder, at omkring 60-70 pct. af befolkningen er smittet med TB. Sådan er det også i Sydafrika – uden at det betyder, at alle smittede udvikler selve sygdommen. Men TB er et stort problem. I alt er cirka 2 milliarder mennesker smittet, det er omkring en tredjedel af verdens befolkning. Og på globalt plan er TB hvert år årsag til omkring 1,7 millioner dødsfald«, siger Peter Lawætz Andersen. Smitte i dvale Den første vaccine mod TB – Calmette – blev udviklet for omkring 90 år siden. Og den bruges stadig i stor udstrækning, dog ikke i Danmark, hvor Calmette blev taget ud af børnevaccinationsprogrammet i 1980, fordi TB-forekomsten var meget lav. Hvilket stadig er tilfældet: Den seneste opgørelse, der stammer fra 2009, viser, at der det år blev konstateret 326 tilfælde af TB i Danmark. Skønt Calmette-vaccinen yder beskyttelse mod at blive smittet med TB, virker den kun i en begrænset årrække. Og det er et problem ved den gamle vaccine, siger Peter Lawætz Andersen: »Når man giver den til et lille barn, vil han eller hun typisk kun være beskyttet mod at udvikle tuberkulose frem til 10-12-års alderen«.
Antibiotika er dyr i fattige lande Bliver et menneske smittet med TB, kan sygdommen slås ned med antibiotika. Men det kræver selvsagt, at de rigtige antibiotiske midler er tilgængelige, og at personen har råd til at købe medicinen. Og det er netop problemet i Afrika, Asien og Stillehavsregionen, hvor 85 pct. af alle TB-tilfælde og TB-dødsfald forekommer. »Her vil vores vaccine kunne hjælpe – og på sigt redde millioner fra at dø af TB«, siger Peter Lawætz Andersen.