På havnen i Århus stod en flok forfrosne aktivister og en håndfuld journalister og ventede på et skib. Det var 12. december 1996. Skibet hed 'Hanjin Tampa' og var lastet med soyabønner fra USA, hvoraf en ukendt andel, sandsynligvis ikke mere end få procent, var gensplejsede. 'Brænd bønnerne' Det var den første høst af gensplejsede fødevarer, der på den måde nåede Danmark. Om foråret var soyabønner, der var splejset, så de kunne modstå sprøjtemidlet Round-Up fra firmaet Monsanto, blevet plantet ud på marker i USA, og høsten spredte sig nu mod årets slutning ud over verden. De cirka 50 aktivister tog ifølge Politikens reportage næste dag imod 'Hanjin Tampa' med sange, protestråb og bannere med tekster som 'Burn the beans' og 'Stick up your beans where the sun dont shine'. Anført af miljøorganisationen Greenpeace kæmpede de for at holde de gensplejsede soyabønner ude af danske forbrugeres varer. Argumentet var, at de eventuelle farer for mennesker og miljø var for dårligt undersøgt og potentielt kunne blive enorme. 69.000 ton soyabønner fra USA I dag er billedet noget anderledes. I 2003 importerede Danmark godt og vel 69.000 ton soyabønner fra USA. Fire femtedele af de amerikanske soyamarker er plantet med den gensplejsede soyabønne. På verdensplan er det over halvdelen af de dyrkede soyabønner, der er gensplejsede. 16 procent af verdens raps er gensplejset. Det samme gælder 21 procent af bomulden og 11 procent af den majs, der dyrkes. Dette er industriens egne tal, og de bliver fra flere kilder beskyldt for at overdrive de gensplejsede planters succes. Men der findes i dag ingen anden opgørelse, der kan sættes i stedet. Forbrugernes accept På samme måde har man heller ikke et samlet overblik over, hvor meget gensplejset mad der kommer ud til de danske forbrugere. Det meste af de gensplejsede afgrøder, vi importerer, bliver til dyrefoder. Sikkert er det dog, at gensplejsede afgrøder er en - mindre - del af danskernes mad og har været det i flere år. Og tilsyneladende accepterer de fleste forbrugere det. Aktivisterne står i hvert fald ikke længere på kajen, når der anløber skibe med gensoya. Også i forskningen er der sket et skift. Fokus synes at være flyttet fra skadevirkningerne og risici til det mere pragmatiske spørgsmål om, hvordan gensplejsede afgrøder kan passe ind i resten af landbrugsproduktionen. »I de sidste par år har man set meget på sameksistens, og det er jo ikke en diskussion om sundheds- eller miljørisiko. Det handler mere om, hvorvidt man kan undgå at blande tingene sammen«, siger Kathrine Hauge-Madsen, projektseniorforsker ved Danmarks JordbrugsForsknings afdeling for plantebeskyttelse og tilknyttet Center for Bioetik og Risikovurdering. 'Ingen tegn på at de er skadelige' Men betyder det, at diskussionen om risikoen er afgjort? »Med hensyn til risikoen for mennesker er der ikke meget at komme efter. Grundlæggende er disse afgrøder testet langt grundigere end almindelige fødevarer, og der er ikke fundet klare tegn på, at det skulle være skadeligt for mennesker«, siger Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker ved Forskningscenter Risø med speciale i genspredning og risikovurdering af genetisk modificerede planter. Noget andet er risikoen for miljøet. Der har man set tegn på, at gensplejsede afgrøder kan sprede deres indsplejsede gener til hinanden eller vilde slægtninge. Miljøproblemer med raps I Nordamerika har man problemer med tre typer raps, der har 'udvekslet gener', fortæller Morten Strandberg, seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for terrestrisk økologi, der står for den danske vurdering af risikoen for økosystemerne ved gensplejsede afgrøder. »Det betyder, at de har fået en raps, der kan modstå de tre typer af ukrudtsmidler, så de er sværere at få væk, og man skal ty til ukrudtsmidler, der er mere skadelige for andre organismer end planter«, forklarer han. Problemet opstår for eksempel, når man vil skifte afgrøde på en mark. Så bliver den raps, der var sidste års afgrøde, pludselig til et ukrudt, som man vil have væk. Med de nye multiresistente raps kan det være svært uden at ty til de mere skadelige sprøjtemidler. »Men jeg vil sige, at det er et landbrugsmæssigt problem. Det er ikke et økologisk problem. Vi har i hvert fald ikke hørt, at der kan konstateres skader på økosystemerne som følge af det«, forklarer Morten Strandberg, der understreger, at man endnu ikke kender langtidseffekterne af dyrkningen af gensplejsede afgrøder på de naturlige økosystemer i markerne. Problemer med ukrudtsmidler Et af de forsøg, der ofte refereres til, er de britiske Farm Scale Evaluations, der blev afsluttet tidligere på året. Her undersøgte man, hvordan tre gensplejsede afgrøder - en raps, en majs og en sukkerroe - påvirkede økosystemet omkring markerne i forhold til konventionelle udgaver af disse afgrøder. Forsøget er det hidtil største af sin art. Dyrkningen af to afgrøder - raps og sukkerroe - viste sig i forsøget at være skadelig for miljøet i forhold til de konventionelle varianter. Dyrkning af majsen derimod viste sig i dette forsøg at være bedre for miljøet. Vurderingerne af effekten var især bundet op på, om der var flere eller færre ukrudtsfrø i markerne. Frøene er en vigtig fødekilde for mange dyr, der lever på og omkring markerne. »Men antallet af ukrudtsfrø er i høj grad et resultat af, hvordan man vælger at sprøjte markerne. Det har ikke noget at gøre med den gensplejsede afgrøde selv. Og en af fordelene ved de gensplejsede planter er, at de giver større mulighed for at variere tidspunktet, hvor man sprøjter. Så når der i Farm Scale Evaluations blev konstateret skadelige effekter, kan det lige så vel skyldes, at ukrudtsmidlerne ikke blev brugt med henblik på at øge miljøgevinsten«, siger Morten Strandberg To ud af tre gik skidt Det er Jonathan Matthews, medstifter af og redaktør af websitet for den britiske organisation GM Watch, der er kritisk over for gensplejsede afgrøder, uenig i. »Hele vejen under Farm Scale Evaluations blev der gjort meget ud af, at landmændene, der deltog, skulle forstå og forklares, hvordan teknologien bruges mest miljøvenligt. Alligevel viste to ud af tre forsøg, at der var en skadelig effekt på miljøet. Jeg tror ikke på argumentet om, at lidt bedre landmandskab vil vende bøtten«, siger Jonathan Matthews. Han får støtte fra William Freese, analytiker tilknyttet Friends of The Earth, et netværk af miljøorganisationer. Ude af myndighedernes kontrol Sidste måned udgav han en artikel i det videnskabelige tidsskrift Biotechnology and Genetics Engineering Review, der konkluderede, at det er en myte, at de gensplejsede produkter er gennemtestede og sikre. »Vores arbejde viste, at de myndigheder, der skal regulere området, er ude af stand til at gøre det. De træffer ofte deres beslutninger på et grundlag af forskning fra genindustrien selv, der endda ikke er offentligt tilgængeligt, så andre forskere kan gå det efter i sømmene. Vi har fået fat i et par af disse rapporter, og der er talrige fejl i dem«, siger William Freese. Nemmere for landmanden Et andet hedt diskuteret emne er, om de landmænd, der bruger de gensplejsede afgrøder, får noget ud af det. Antallet stiger - selv om tempoet er omdiskuteret. Men de reelle økonomiske goder kan være svære at se. I hvert fald i USA, hvor de gensplejsede afgrøder har været på markerne længst og er mest udbredt. »Jeg tror ikke, de tjener så meget mere på dem. Måske kunne de spare på ukrudtsmidlerne i starten, men så er priserne på dem siden faldet«, siger Kathrine Hauge-Madsen. »Men det ser til gengæld ud til, at det er nemmere for landmanden. De brugte før en hel del forskellige ukrudtsmidler, der skulle sprøjtes med på bestemte tidspunkter, og de kunne ligge i jorden og give problemer året efter. Det undgår de med de nye afgrøder. Og de kan sprøjte over et større tidsrum«, siger hun. Tvivl om afgrødernes fremtid William Freese mener dog, at bønderne i stigende omfang vil gå væk fra de gensplejsede afgrøder igen. »Det er sigende, at vi stadig kun har de samme fire gensplejsede afgrøder, som vi havde i 1996. Der er ikke kommet nye succesfulde afgrøder til. Jeg tror, at om ti år er gensplejsning af landbrugsafgrøder skrottet igen ligesom mange andre teknologier, som man troede skulle redde verden, men som skuffede fælt«, siger William Freese. Men det er for kategorisk, mener Rikke Bagger Jørgensen: »Problemet er - og det gælder alle de gensplejsede afgrøder - at folk prøver at diskutere det på generelt niveau, og det kan man ikke. Man bliver nødt til at se på hvert enkelt tilfælde for sig. Bomuld med Bt i Kina ser ud til at være en rigtig god idé. Bomulden kan tilsyneladende nedbringe brugen af pesticider ganske effektivt og øge indtjeningen. Men der kan være andre steder, hvor den samme bomuld bestemt ikke er en lige så god idé. Eller majs med det samme gen kan være en skidt idé i Kina«, siger hun og fortsætter: »Man er nødt til at holde styr på tre kriterier. Hvad er det for en egenskab, man tilfører planten med gensplejsning. Hvad er det for en afgrøde, man sætter det ind i. Og hvor skal den dyrkes. Før det kan vi ikke diskutere, om den er en fordel eller ulempe«.