I dette øjeblik ligger en vuggende pram på Østersøens bølger øst for Nexø.
Med sig ombord har den rumkapslen 'Beautiful Betty' og de verdensberømte danske raketdrenge fra Copenhagen Suborbitals.
Hvis alt går efter planen skal rumkapslen sendes godt 1.000 meter op i luften omkring klokken 10.00, hvorefter den vil blive adskilt fra sin løfteraket og dale stille og roligt mod vandet ved hjælp af tre faldskærme.
Problemer med data
I løbet af morgenen har der dog været problemer med dataforbindelsen mellem rumkapslen og den følgebåd, der skal indsamle data under forsøget.
Ifølge Ingeniørens liveblog skyldtes problemerne sandsynligvis, at mediefolkenes medbragte udstyr ødelagde signalet.
»Der opleves forstyrrelser, der ligner mobiltelefoner eller støj fra TV 2's udstyr, der ligger lige ved siden af antennen. Elektronikfolkene er tydeligt irriterede over, at der er så meget udstyr lige ved siden af antennen«, skriver Ingeniøren.
En af mange
Dagens test er en af indtil videre 46 test, som i sidste ende skal munde ud i den første bemandende danske rumraket.
»Udviklingsstrategien er test på test på test. Hver gang man laver en ny test, får man nye erfaringer, og så bliver man lidt klogere på det, man har forsøgt sig med«, siger raketbygger Peter Madsen til TV 2 News.
SE OGSÅ
Raketsucces viser, at dansk rumeventyr er muligtHan sammenligner holdets mange test med de otte års forsøg, der gik forud for amerikanernes månelanding i 1969.
Selv om der er plads til et menneske i rumkapslen bliver passagersædet i første gang udfyldt af testdukken Randy.
Startede i 2008
Copenhagen Suborbitals blev startet i 2008 af Kristian von Bengtson og Peter Madsen. Deres mål var at bygge en rumraket i deres eget gør det selv-værksted.
Deres rumfartsprojekt bliver finansieret udelukkende gennem sponsorater og donationer.
LIVE Følg med i opsendelsen via livestream
Raketduoen, der til dagligt holder til på Refshaleøen, har efter de første test af deres rumraket fået stor bevågenhed fra den internationale presse. Blandt andet det anerkendte nørdmagasin Wired.
fortsæt med at læse




























