For en læge er tanken om at kunne skrue op eller skrue ned for en patients immunsystem ved hjælp af en pille eller en indsprøjtning meget tillokkende.
Og takket være en ny opdagelse - en slags enzymstartknap - som et hold forskere fra Aarhus Universitet har identificeret i samarbejde med tyrkiske og amerikanske kolleger, vil det i løbet af en overskuelig årrække meget vel kunne blive virkelighed.
Opdagelsen, der er publiceret i det velanskrevne videnskabelige tidsskrift Journal of Immunology, belyser den allertidligste alarmreaktion i den del af immunsystemet, der hedder lektinvejen. Sammen med to andre undersystemer udgør lektinvejen en del af det samlede immunapparat.
Bekæmper infektioner
De tre undersystemer fungerer ved hjælp af cirka 35 proteiner - og det er blandt andet disse proteiners dybt komplicerede samarbejde på kryds og tværs, som sætter mennesker og dyr i stand til at bekæmpe infektioner og sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
På Aarhus Universitet har en ekspertgruppe på Institut for Biomedicin arbejdet intenst med lektinvejen gennem de sidste 15 år og i detaljer afluret fem proteiner, der er centrale for denne del af immunsystemet.
Det femte af disse proteiner, MASP-1, er det, gruppen netop har beskrevet funktionen af i Journal of Immunology, fortæller postdoc Søren Egedal Degn, som har ledet arbejdet med at udrede MASP-1:
»Det bemærkelsesværdige ved dette protein er, at det viste sig at være igangsætter for hele den kædereaktion, der indtræffer, når lektinvejen som en del af det samlede immunsystem reagerer for at beskytte os mod infektioner eller bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer. I forhold til at kunne op- eller nedregulere immunsystemet i forbindelse med behandling af sygdomme bliver MASP-1 derfor særligt interessant, fordi det teoretisk giver mulighed for at kunne manipulere processen helt fra trin 1. Derfor er det heller ikke urealistisk, at denne viden inden for de næste 10-15 år kan resultere i en medicin, der kan gøre netop det«, siger Søren Egedal Degn. Interessant for kræftpatienter
Opregulering af immunsystemet vil eksempelvis kunne være interessant hos kræftpatienter, der behandles med kemoterapi. For kemoterapien har som bivirkning, at den presser immunsystemet så hårdt i bund, at kroppen ved egen hjælp kan have svært ved at slå selv banale infektioner ned.
Ved andre sygdomstilstande, for eksempel efter blodpropper i hjertet, vil det derimod være ønskeligt, hvis lægerne kunne dæmpe patienternes immunsystem.
Derved ville man nemlig kunne hindre, at immunsystemet retter et frontalangreb mod beskadiget hjertevæv, fordi det opfatter dette væv som sygt. Tyrkiske blodprøver
Kortlægningen af MASP-1 er lykkedes, fordi forskerne har haft adgang til blodprøver fra en 9-årig tyrkisk pige. Pigen har en genfejl, der betyder, at hun helt mangler MASP-1 og to andre proteiner, som spiller en central rolle for den del af immunsystemet, der er organiseret i lektinvejen. Og til dato er denne genfejl kun fundet hos netop denne pige, forklarer Søren Egedal Degn:
»Pigen stammer fra en familie, hvor det i generationer har været almindeligt med ægteskaber mellem nært beslægtede. I dette tilfælde er forældrene fætter og kusine, og det kan altså give en genfejl som denne, der i øvrigt falder ind under det såkaldte 3MC-syndrom. Det er et udviklingssyndrom, der blandt andet indebærer forskellige fysiske misdannelser og mental retardering«. Sammenlignede blodprøver
Forskerne sammenlignede blodprøver fra den 9-årige med prøver fra hendes lillesøster.
Denne søster har en mildere form af genfejlen - og hun har derfor i nogen udstrækning også de tre MASP-proteiner, som den 9-årige helt mangler. Og ved at sammenholde de to sæt blodprøver kunne forskerne pludselig se, at MASP-1 spiller en central, igangsættende rolle i immunforsvaret:
»Da fandt vi så at sige startknappen«, fortæller Søren Egedal Degn.
