Hvilken genetisk profil havde de tidlige indbyggere i Danmark, urdanskerne? Og hvor kom de fra, og hvilke sygdomme sloges de med? LÆS OGSÅ100-årig hårlok ændrer menneskets historie En lang række spørgsmål af denne art skal nu undersøges af et hold genforskere fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Københavns Universitet i samarbejde med Nationalmuseet.
Enestående materiale Genforskerne er specialister i at udvinde og analysere dna fra meget gammelt materiale, og noget af det, man ønsker at kigge nærmere på, er 7.000 år gamle menneskeknogler fra jæger-samler-perioden.

Knoglerne ligger blandt andet på Nationalmuseet, og genforskerne forhandler i disse uger med museet om at få adgang til det enestående materiale. Projektet - 'The Genomic History of Denmark' - har netop fået en bevilling på 36 millioner kr. fra Københavns Universitet. »Det betyder, at vi kan gå i gang, men den samlede pris bliver omkring 80 millioner kr. Resten skal vi søge fra forskellige fonde«, fortæller professor Eske Willerslev, leder af Grundforskningscenter for Geogenetik. Tanken er at kortlægge hele genomet hos i alt 100 fortidige danskere. Fra jæger-samler-perioden over bronzealderen, jernalderen, vikingetiden/tidlig middelalder til den begyndende industrialisering. Dna-materialet i de gamle knogler vil uundgåeligt være stærkt nedbrudt, men med de nyeste metoder bør analyserne alligevel kunne gennemføres, vurderer Eske Willerslev. Bygger på erfaringer De københavnske dna-specialister har tidligere vist, at de kan rekonstruere det komplette genom af et fortidigt menneske. Det skete i 2010, da de - som de første nogensinde - 'samlede' hele genomet af en 4.000 år gammel grønlænder på basis af analyser af en hårtot. Analyserne viste for eksempel, at manden havde været lavstammet, samt at hans forfædre kom fra Sibirien. Og samme type informationer vil man kunne få ved at analysere de gamle danske knogler. LÆS OGSÅDe første grønlændere kom fra Østsibirien »Ambitionen er at blive det første land i verden, som har genetiske profiler af sine indbyggere lige fra i dag og helt tilbage til de ældste forfædre, der har efterladt sig analyserbart humant materiale«, siger Eske Willerslev. Den nutidige del af dette danmarkshistoriens dna-kort skal bestå af 1.000 hele genomer udarbejdet på basis af anonymiserede blodprøver, som forskerne søger om lov til at hente i en biobank.
Ny viden om sygdomme »Når vi har analyseret hele materialet - nyt og gammelt - vil vi blandt andet kunne se, hvornår forskellige sygdomme må antages at være kommet til Danmark. Og om store epidemier, heriblandt pesten, måske var med til at udløse den unikke og genetisk betingede 'ekstramodstandskraft' mod blandt andet hiv-infektioner, man i dag finder hos mange nordeuropæere«, siger Eske Willerslev. Som noget meget vigtigt vil de 100 gamle genomer også kunne fortælle om folkevandringer. LÆS OGSÅDanske forskere har kortlagt grisens DNA Herunder give informationer om, hvorfra de meget tidligere bosættere i det område, der hen ad vejen fik navnet Danmark, oprindelig kom. Forskerne anslår, at det vil tage mindst fem år at udarbejde det genetiske danmarkskort.