0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sultne bakterier sættes ind mod massiv og farlig forurening

Med hjælp fra klorglade bakterier og USA's hær er danskere ved at udvikle en rensemetode til gamle industrigrunde, der kun bruger en fjerdedel energi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se tv med det syrede anlæg på politiken.dk/poltv/Der er stråtækte huse og solskin på den lille dam på Gadekærsvej i landsbyen Skuldelev ved Frederikssund, men idyllen er kun på overfladen. Nedenunder ligger den forurening, som Region Hovedstaden hidtil har brugt flest penge på.

Mere end 50 millioner kroner er der indtil nu postet i at fjerne de klorerede opløsningsmidler ved den lave gule fabriksbygning, hvor Stelton indtil slutningen af 1980’erne fremstillede kaffekander og anden brugskunst i rustfrit stål.

Og man er langtfra færdig: Nyeste våben i kampen mod de svært nedbrydelige stoffer er en internationalt banebrydende cocktail af strøm, mælkesyre og milliarder af sultne bakterier. Cocktailen kan spare en del penge og endnu mere energi i oprensningen af denne og andre, krasbørstige forureninger, som regionen skal i gang med i de kommende år.

Bakterierne er kun på størrelse med en tusindedel millimeter hver



»Vi regner med, at energiforbruget vil falde til under en fjerdedel i forhold til de andre effektive metoder, vi hidtil har brugt«, siger Mads Terkelsen, projektleder i Region Hovedstaden.

Forureningen her er opdaget på samme måde som mange andre i regionen: Et par medarbejdere har pløjet gamle telefonbøger igennem og især kigget nærmere på industrifabrikker på de gule sider, der efter alt at dømme brugte klorerede opløsningsmidler.



Det var i 1960’erne og 1970’erne, at Stelton brugte tetrachlorethylen til affedtning af metaller og hældte resterne i kloakken. Det var lovligt, men da Skuldelevs kloakker var utætte, sivede der i alt 8 ton opløsningsmidler ud under byen.

Truer drikkevand og sundhed
Fortidens synder truer i dag blandt andet Skuldelev Vandforsyning få hundrede meter fra gadekæret, fordi opløsningsmidlerne kan sive ned i grundvandet via sprækker i lerlaget.

Og da hovedstadsområdet de kommende årtier risikerer problemer med at skaffe rent drikkevand, er det på lang sigt billigere at rense op end at lade ligge. Hertil kommer, at klordampe kan snige sig op til beboere og give varige mén.

Derfor er landsbyen blevet gennemmålt, og tre huse har fået fjernet al indmaden og bygget den op igen. Beboerne får nu ventileret deres bolig ekstra godt for at undgå sundhedsskader.

Den største del af forureningen i Skuldelev blev i efteråret kogt væk med en metode, der har været brugt i et par år: Man varmer jorden op til 100 grader med noget, der bedst kan sammenlignes med en gigantisk elkedel. Så fordamper opløsningsmidlet, hvorefter det kan kondenseres og renses.

Men i de tre måneder, gigantkedlen kører, bruger den ekstremt meget strøm til skade for miljøet og klimaet. Derfor er gadekæret nu blevet nabo til et telt med masser af beholdere, pumper og slanger på kryds og tværs.

Herfra styres forsyning af mad og anden pleje til de bakterier, der er hovedingrediens i den nye metode. Det er bakterier, der populært sagt ’spiser’ klorerede opløsningsmidler: Reelt er der dog tale om, at de indånder de skadelige stoffer, nedbryder dem og udleder de uskadelige kulbrintestoffer eten og ethan – der så igen omdannes til en slags vejsalt.

Bakterier i formeringsboom
Bakterierne findes i forvejen naturligt i jorden, men ikke i tilstrækkelig stort antal til, at de ville kunne gøre kål på forureningen; der er kun op mod 100 bakterier per liter grundvand.

Hertil kommer, at deres bevægelse hæmmes af, at jorden som så mange andre steder i Danmark er moræneler – med substans som en juledekoration – hvor det tager meget lang tid for en væske som kloreret opløsningsmiddel at trænge ind. Og endnu længere at få trukket ud igen.

Løsningen på problemet kom fra en ingeniør fra den amerikanske hær, David Gent, der sammen med rådgivningsfirmaet Geosyntec havde udviklet en metode, som endnu ikke var afprøvet i praksis.

Den baserede sig på elektrokinetik – hvordan man med strøm og elektroder blander stoffer – og Region Hovedstaden besluttede at videreudvikle den sammen med sine tekniske konsulenter i Niras.

Derfor sætter man nu strøm til jorden her i teltet i Skuldelev: Det får bakterierne til at løbe ned mod forureningen, og deres mad – mælkesyre – til at løbe hen mod bakterierne.

For at fremskynde processen har Niras så tilsat 38 liter vand med hver mindst 100 milliarder bakterier – der så ved hjælp af 1.000 liter mælkesyre om ugen konstant opformerer sig og bliver til trillioner og atter trillioner.

Sure tæer i teltet

Det er mælkesyren, der er årsagen til, at hele teltet her emmer af sure tæer – eller rettere af svovlbrinte.

Ekspertisechef Charlotte Riis fra Niras tør ikke give et bud på, hvor mange bakterier mælkesyren vil hjælpe til verden i løbet af projektets tre-fem år.

»Men man skal ikke være nervøs for, hvad så mange bakterier ellers kan finde på ud over at rense forureningen. De er kun på størrelse med en tusindedel millimeter hver, og når arbejdet er færdigt her, dør de lige så stille igen«, siger hun.

Projektet koster 13 millioner kroner, men de involverede regner med, at investeringen dels kan tjenes ind ved billigere rensning af fremtidige grunde, dels ved eksport af teknikken. Man ved fra pilotforsøg, at det virker, og der har allerede været en kinesisk delegation fra Fujian og høre nærmere om den monsterstore bakteriekoloni ved det danske gadekær.