Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JENS DRESLING /Arkiv)
Foto: JENS DRESLING /Arkiv)

Verdensrekord. Danske forskere har slået verdensrekorden med en dna-analyse af en 700.000 gammel hest.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere har slået verdensrekord i dna-forskning

Et dansk forskerhold har analyseret dna fra en 700.000 år gammel hest.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er lykkedes to danske forskere at kortlægge arvemassen fra en 700.000 år gammel canadisk hest.

Det slår den nuværende rekord på 70.000 år, hvor arvemassen fra et fortidsmenneske blev analyseret med 10 længder

Forskerne bag rekorden er professor Eske Willerslev og dr. Ludovic Orlando fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

»Det er rigtig fedt. Det fantastisk, når tingene lykkes. Som videnskabsmand er det ikke så tit, det sker«, siger professor Eske Willerslev.

LÆS OGSÅ

Dna'en, de har analyseret, stammer fra knoglerester fra en 700.000 år gammel nedfrossen hest. De to forskere har sammen med en række kollegaer i Danmark og i udlandet sammenlignet hestens dna med dna fra en 43.000 år gammel hest og med seks nulevende heste af forskellige racer samt et æsel.

En slapsvanse-hest
På den måde har de tegnet et billede af hestens udvikling gennem de seneste 700.000 år. De har blandt andet regnet ud, at hestens udviklingshistorie som dyreart opstod for fire en halv millioner år siden og ikke to millioner år, som forskere hidtil har troet, fortæller professor Eske Willerslev.

»Vi har fundet ud af, at heste dengang ikke var kraftige og kompakte muskelbundte, som dem vi kender i dag. Det blev de først for omkring 200.000 år siden. Den, vi analyserede, var en slapsvanse-hest i forhold til«, siger han.

Da dna'en viste særligt udviklede lugteegenskaber, konkluderer forskerne, at evnen til at lugte fare var hestens vigtigste overlevelsesevne dengang,

Forskerholdet kunne også slå fast, at teorien om, at der ikke længere findes rendyrkede vildheste, som ikke er krydset med tamme, ikke holder. Den såkaldte Przewalski-hesten er nemlig hundrede procent vildhest, viser analysen.

Kan kigge en million år tilbage i tiden

Grunden til at det er lykkedes forskerholdet at analysere så gammel dna, skyldes en ny metode, hvor man undgår at beskadige den i forvejen slidte dna yderligere.

»Teknisk set betyder det, at vi kan lokalisere større mængder af dna, men også at vi ikke behøver lave falske kopier, men kan aflæse dna'en direkte«, siger Eske Willerslev.

LÆS OGSÅ

Metoden åbner for muligheden for at kigge på menneskers udvikling gennem de seneste 700.000 år, tilføjer han.

Det næste mål for forskerholdet er at finde ud af, hvordan heste genetisk ændrede sig, da mennesker kom ind i billedet og tæmmede dem.

»Det kan give os indblik i, hvordan naturlig evolution bliver påvirket af menneskelig indblanding på en dyregruppe«, siger Eske Willerslev, som mener metoden giver mulighed for at gå en million år tilbage i tiden.

Eske Willerslev var en af mændene bag forskerteamet, der i 2010 som det første nogensinde analyserede dna fra et menneske, der levede 4.500 år forinden. Dengang brugte de en hårtot fra en mand fra den grønlandske Saqqaq-kultur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden