Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

788.000 danskere afviser forskere

Kvaliteten af samfundsforskningen er i fare. Minister vil nu ændre loven.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over syvende dansker har nedlagt forbud mod, at de kontaktes af forskere i forbindelse med videnskabeligt arbejde.

Det viser en ny opgørelse, som cpr-registret har foretaget for Politiken.

Og det er ved at udvikle sig til et massivt problem for forskningen, fordi det er blevet svært at lave undersøgelser, der kan tegne et statistisk brugbart billede af befolkningen.

»Vi får langt ringere indsigt i vigtige samfundsmæssige forhold som eksempelvis udbredelsen af ludomani og alkoholisme, fordi vi ikke når ud til store grupper af befolkningen, især dem, som er sårbare. Det er et voldsomt problem«, siger forskningsdirektør Ole Gregersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelse sendt tilbage For nylig blev en større undersøgelse af voksnes læsefærdigheder sendt tilbage med besked fra OECD om, at den skulle justeres.

Første udgave var ikke repræsentativ og kunne ikke sige noget brugbart om danskernes læseevner, mente OECD.

Typisk vil forskere via et computersystem udvælge en tilfældig gruppe, som skal kontaktes. Og de skal så repræsentere samfundet bredt fra den unge arbejdsløse til den aldrende direktør.

Udvælgelsen sker gennem cpr-registret, og her har så mange som 788.000 danskere sagt ja til den såkaldte forskerbeskyttelse, der betyder, at de ikke må kontaktes.

Hver fjerde siger nej
Blandt de 25-35-årige drejer det sig om hver fjerde.

Det er især personer fra lavere socialgrupper, som typisk rammes af arbejdsløshed og misbrug, der har fravalgt at deltage.

»Når så mange mennesker ikke må kontaktes, svækkes kvaliteten af de undersøgelser, der laves«, siger kontorchef Peter Linde fra Danmarks Statistik, som selv er ramt af problemet.

Problemet er vokset i årevis og er nu blevet så alvorligt, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil gribe ind. Der kræves nemlig en lovændring for at ændre på forskerbeskyttelsen og eksempelvis gøre den tidsbegrænset.

»Jeg er meget opmærksom på problemet, og jeg vil gerne ændre lovgivningen inden for det næste års tid. Sammen med ordførerne vil jeg drøfte, hvordan det kan gribes an både fremadrettet og i forhold til dem, der er forskerbeskyttet nu. Vi skal finde en model, der er rimelig, og som der er flertal for«, siger hun.

Utilsigtet effekt

Det er cpr-loven, der sorterer under Vestagers ministerium, som giver mulighed for at frabede sig kontakt med forskere.

Er en person beskyttet, må cpr-registret ikke udlevere kontaktoplysninger eller spørge, om de vil kontaktes.

I 2000 blev denne valgmulighed anbragt på den offentlige flytteblanket, hvor forskerbeskyttelse kunne afkrydses sammen med beskyttelse mod blandt andet markedsføring. Den nye praksis skulle effektivisere administrationen, men fik den utilsigtede effekt, at det blev ’for let’ at få forskerbeskyttelse.

LÆS OGSÅ

Og indtil muligheden blev fjernet fra flytteblanketten i 2007, voksede antallet af personer, der ikke må kontaktes, fra få tusinde til over 700.000.

I dag skal en særlig blanket udfyldes, hvis en person ønsker forskerbeskyttelse. Så færre vælger den nu. Men de 788.000 personer, der på listen i dag, er i princippet beskyttet til evig tid, hvis de ikke selv henvender sig for at få ophævet den.

»Jeg tror, mange har valgt beskyttelsen, alene fordi det var en mulighed sammen med andre former for beskyttelse, uden at de har tænkt nærmere over, hvad det indebar«, siger professor Peter Gundelach fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden