Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forskning. Arun Micheelsen oplevede det som om at han blev sat til at forvalte sin kundes interesser (i dette tilfælde Opus' styregruppe) når han skulle kommunikere sine forskningsresultater ud til offentligheden.
Foto: DANIELHJORTH

Forskning. Arun Micheelsen oplevede det som om at han blev sat til at forvalte sin kundes interesser (i dette tilfælde Opus' styregruppe) når han skulle kommunikere sine forskningsresultater ud til offentligheden.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskning påvirkes af interesser

Professor beder Københavns Universitet hanke op i moralen efter debat om Arne Astrups Opus-center.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det store forskningscenter i ny nordisk mad, Opus-centret, er så begejstret for den nordiske kost, at det påvirker den forskning, der kommer ud fra centret.

Det siger flere forskere, der peger på, at det ser ud til, at det på forhånd er fastlagt, at forskernes konklusioner om ny nordisk mad skal være positive.

Opus-centret har siden 2009 undersøgt den sundhedsmæssige virkning af nordisk kost som kål, bær, rodfrugter og andre af årstidens lokale afgrøder. Men det er svært at spore en kritisk tilgang i forskningen, siger Gunver Lystbæk Vestergård, der er ph.d.-studerende i videnskabsjournalistik ved Aarhus Universitet.

Som jeg ser det, handler forskningen nærmest om måder at implementere og markedsføre kosten på.

»Idet man fra start har sagt, at man vil prøve at udbrede ny nordisk mad, og man samtidig lige prøver at undersøge, hvor sundt det er, så virker det på mig, som om man blot bruger forskningen som legitimering af kosten«, siger Gunver Lystbæk Vestergård.

LÆS OGSÅ

Et af Opus-centrets erklærede formål er at udbrede maden. Centret har blandt andet oprettet et website med opskrifter og startet et skolemadsprojekt på ni skoler og vist børnenes møde med maden frem i udsendelser på DR. Og sammen har centrets leder, professor Arne Astrup, og kokken Claus Meyer udgivet to kogebøger om ny nordisk hverdagsmad.

Så godt går det med at fortælle om den nordiske mad, at Opus i 2012 modtog en pris for det fra Dansk Kommunikationsforening, fordi det »i løbet af de tre år, projektet har varet, er lykkedes at skabe markante resultater ikke bare i branding af navnet, men også i engagementet«. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor centret endnu ikke havde publiceret nogen forskningsresultater.

Et klart mål for ’forskningen’
Professor Hans Peter Peters fra Freie Universität i Berlin, der er førende forsker i videnskabskommunikation, er helt uden forkundskab til Opus-centret. Efter at have orienteret sig på Opus’ hjemmeside undrer han sig over, at et videnskabeligt center på den måde virker, som om det har en mission.

»Det er et ret klart mål for ’forskningen’ at vise ny nordisk hverdagsmads overlegenhed. Som jeg ser det, handler forskningen nærmest om måder at implementere og markedsføre kosten på, sideløbende med at man forsøger at finde beviser, der favoriserer kosten. Jeg synes, det er et underligt forskningsprojekt, at man umiddelbart ikke engang overvejer muligheden af, at man finder negative resultater«, siger den tyske professor.

Som beskrevet i Politiken oplevede den ph.d.-studerende Arun Micheelsen, at Opus’ ledelse pressede ham til at opbløde sine konklusioner i en række videnskabelige artikler om ny nordisk hverdagsmad. Danskerne var formentlig ikke for alvor villige til at tage maden til sig, konkluderede Arun Micheelsen, men efter Opus-ledelsens anvisninger gjorde han sine konklusioner mindre kritiske.

Inden sin stilling som ph.d.-studerende arbejdede Arun Micheelsen som konsulent i det private erhvervsliv. Her var han vant til at udføre et stykke arbejde for at tilfredsstille sine kunder.

På universitetet forventede han en anderledes videnskabelig tilgang, skriver han i sin afhandling:

»Men som jeg oplevede det, blev jeg igen sat til at forvalte min kundes interesser (i dette tilfælde Opus’ styregruppe). Selv om jeg var bekendt med sådanne arbejdsbetingelser, følte jeg, at mit arbejde kom i direkte konkurrence med mine egne interesser«, skriver Arun Micheelsen om proceduren med at få lov af Opus’ ledelse til at kommunikere sine – kritiske – forskningsresultater ud til offentligheden i videnskabelige artikler i tidsskrifter. 16 mand skal godkende artikler


Ifølge Opus-centrets egne interne regler skal centrets 16 mand store styregruppe under ledelse af Arne Astrup godkende alle artikler om forskning, der kommer ud fra Opus.

»Når et manuskript er klar til indsendelse (hos et videnskabeligt tidsskrift, red.), skal det præsenteres og godkendes af Opus’ styregruppe, før det indsendes«, står der i publiceringsreglerne.

»I tilfælde af at enighed ikke kan opnås, tager centerdirektøren (Arne Astrup, red.) den afgørende beslutning«, står der desuden.

Selv om styregruppen på den måde ifølge reglerne har afgørende bestemmelse over forskningsformidlingen, afviser Arne Astrup, at det er tilfældet i praksis.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Idet man fra start har sagt, at man vil prøve at udbrede ny nordisk mad(...) så virker det på mig, som om man blot bruger forskningen som legitimering af kosten.



»Styregruppen er et rådgivende organ, der giver gode råd og kommentarer til artiklerne – altså faglige argumenter. Der er ikke tale om pålæg«, skriver Arne Astrup i interview, der, efter hans ønske, er foregået skriftligt.

»I tilfælde af at der er uenighed mellem forfatterne indbyrdes, eller mellem kommentarer fra styregruppemedlemmer, så træder jeg til. Det er endnu aldrig sket – efter næsten fem år – men skulle det ske, ville jeg forsøge at mægle og rådgive, og i sidste instans naturligvis lade forskerne publicere, som de ønsker. Der er forsknings- og ytringsfrihed, og derfor hverken kan eller vil vi forhindre den enkelte forsker i at publicere sin udlægning af resultaterne«, siger Arne Astrup.

De fleste af styregruppens medlemmer er forskere og professorer med faglig indsigt i forskning på feltet. Men blandt medlemmerne, der skal vurdere forskernes artikler, er også kokken Claus Meyer, Opus’ pressemedarbejder Kristian Levring Madsen og sekretariatschef Eva Gleje.

Om deres videnskabelige baggrund for at have indflydelse på forskernes videnskabelige resultater siger Arne Astrup, at »de tre fagpersoner repræsenterer på forskellige områder ekspertise af betydning for publiceringsprocessen«.

Arne Astrup understreger, at Claus Meyer primært er tilknyttet projektet for at udvikle opskrifter med ny nordisk hverdagsmad, og at hans private interesser i den nordiske mad ikke påvirker Opus.

Claus Meyer er ikke som sådan forsker og som en følge deraf heller ikke involveret i arbejdet med hverken at designe eller analysere undersøgelserne i de øvrige forskningsprojekter«, siger Arne Astrup. Claus Meyer: Ren spekulation

Når det gælder den ph.d.-studerende Arun Micheelsens forskningsresultater, der viste, at danskerne formentlig ikke vil tage ny nordisk hverdagsmad til sig, var Claus Meyer imidlertid netop involveret. Som medlem af styregruppen kommenterede han de videnskabelige konklusioner.

Det var for voldsomt, at Arun Micheelsen ville konkludere, at den nye nordiske kost formentlig aldrig ville blive hverdagsmad i Danmark. Det fortæller Claus Meyer selv. »Det er lidt mystisk, hvis der render en forsker rundt på forhånd og gør sig nogle forestillinger om, hvorvidt dette her kan blive til hverdagsmad i et land om 20 år. Det er jo egentlig fantastisk, hvis en ph.d.-studerende skal være dommer over, hvorvidt dette her kan blive til hverdagsmad om 20 år i Danmark. Det er jo ren spekulation«, siger Claus Meyer.

Det er jo egentlig fantastisk, hvis en ph.d.-studerende skal være dommer over, hvorvidt dette her kan blive til hverdagsmad om 20 år i Danmark. Det er jo ren spekulation



Arbejdsmetoderne på Opus er et eksempel på, hvordan forpligtelsen til at formidle forskning i stigende grad bliver til ren pr, siger Peter Sandøe, der er professor og næstformand i KU’s udvalg for god videnskabelig praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »Der er behov for opmærksomhed om problemet med, at vi på universiteterne kan sætte vores integritet over styr for at tiltrække eksterne bevillinger. I sidste ende er der kun ét sted at placere ansvaret, og det er hos vores ledere. De personer, der sidder som rektorer, dekaner, institutledere og sektionsledere, de skal have helt inde i rygmarven, at forskningsfriheden og ytringsfriheden er en absolut prioritet. Blandt disse mennesker ser jeg nogle mennesker, som måske i for høj grad er drevet af, hvordan vi skaffer store eksterne bevillinger«, siger Peter Sandøe.

Artiklen er blevet til i et samarbejde med det uafhængige site Videnskab.dk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden