0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I dag ringer vækkeuret 800 millioner kilometer borte

Flere års dvale og en rejse på millioner af kilometer er forbi for rumsonden Rosetta. Nu skal en komet indtages for første gang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Illustration: ESA
Foto: Illustration: ESA

Kometlanding. Rosetta og landings fartøjet Philae medbringer 21 videnskabelige instrumenter til at undersøge kometen 67P/Chryumov-Gerasimenko med. Landingsfartøjet skal efter planen ned på kometen i november.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I dag klokken 11.00 går et lille vækkeur i gang på et fartøj over 800 millioner kilometer ude i rummet. Signalet skal vække den europæiske rumsonde kaldet Rosetta af dens dvale og virkeliggøre en videnskabelig drøm om at få menneskeskabt udstyr til at lande på en komet i fuld fart ude i rummet.

Forventningerne er store til Rosetta – det ligger nærmest i navnet, som er valgt efter den berømte sten, der blev fundet i Egypten i 1799, og hvis inskriptioner førte til, at oldtidens egyptiske hieroglyffer kunne dechifreres og ny erkendelse opnås.

Det er første gang i historien, at et fartøj fra Jorden sendes i kredsløb om en komet. Målet er kometen med det sære navn 67P/Chryumov-Gerasimenko – opkaldt efter de to astronomer, som opdagede og beskrev den.

»Det er en helt fantastisk bedrift både teknologisk og videnskabeligt, og den største begivenhed inden for rumfart i år. Det er første gang nogensinde, at man skal lande et fartøj på en komet, og det kan give os vigtig ny viden«, fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle, der er blandt rumeksperterne hos DTU Space.

Kometen består af det materiale, som vores solsystem med Jorden, Solen og de øvrige planeter blev dannet af for omkring 4,6 milliarder år siden.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter