Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Christoffer Laustsen
Foto: Christoffer Laustsen

Iltmangel. En rotte med diabetes 1 skannet med den nye teknik. Farverne viser reaktioner i dyrets nyrer på grund af iltmangel.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny skanningsmetode ser kroppens celler i aktion

Dansk-svensk forskerhold kan vise, hvordan nyreceller reagerer ved diabetes - i realtid.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et dansk-svensk forskerhold har ved hjælp af en særlig skanningsmetode som de første vist, hvordan nyreceller i realtid – altså her og nu – reagerer ved diabetes.

Opdagelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Kidney International, og den peger frem mod anvendelse af denne skanningsmetode, hyperpolariseringsteknik, i forhold til en række andre sygdomme, heriblandt cancer.

»Når man bruger denne teknik, der forstærker signalet fra en MR-skanner mere end 10.000 gange, er det muligt at få et ’fingeraftryk’ af her og nu-aktiviteten og helbredstilstanden i en lang række organer, væv, lymfesystemer og blodbaner hos en patient. Man kan ganske enkelt se forhold, der ikke afsløres via en klassisk MR-skanning«, siger adjunkt Christoffer Laustsen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ

Han er specialist i MR-skanning og hovedforfatter af artiklen i Kidney International.

Sukkerstoffer sladrer

Hyperpolariseringsteknikken blev udviklet i 2003 af en anden dansk forsker, professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra DTU.

Og teknikken adskiller sig især fra traditionelle skanninger ved det kontraststof, der anvendes. I stedet for at bruge et svagt radioaktivt kontraststof, som tilfældet er ved eksempelvis PET-skanninger, bygger den nye teknik på ikke-radioaktive sukkerstoffer.

Derfor behøver man heller ikke have betænkeligheder ved at skanne en patient mange gange over kort tid med den nye teknik, forklarer Christoffer Laustsen. Den forskning, der ligger bag den videnskabelige artikel, bygger på forsøg med rotter, og Christoffer Laustsen og hans kolleger havde to grupper forsøgsdyr. Den ene gruppe rotter havde diabetes 1, mens den anden gruppe var helt igennem normalt fungerende.

LÆS ARTIKEL

Og det, forskerne ved hjælp af hyperpolariseringsteknikken ville undersøge, var ’accelereret pseudohypoksi’. Denne tilstand, der kan optræde i nyrerne ved diabetes 1 – og højst tænkeligt også ved diabetes 2 – handler lidt firkantet sagt om iltmangel.

Nemlig den nedsatte ilttilførsel til nyrerne, der indtræffer ved diabetes, forklarer Christoffer Laustsen:

»Tidligere forskningsprojekter har vist, at den diabetiske nyre adskiller sig markant fra en normal nyre. Den diabetiske nyre kan ganske vist i lange perioder synes at klare de opgaver, den skal – men alligevel udvikler mange diabetespatienter hen ad vejen nyresygdommen nefropati, der kan lede til nyresvigt og i værste tilfælde betyde, at vedkommende får behov for nyretransplantation. I rotteforsøget ville vi se, hvordan nyrerne egentlig reagerede hos de dyr, der havde diabetes, når der blev skruet ned for ilten, samtidig med at de blev studeret i hyperpolariseringsskanneren. Og reaktionen udeblev ikke, vi kunne meget klart konstatere, at det reducerede iltindhold gav en øjeblikkelig nyrereaktion«, siger Christoffer Laustsen.



De hyperpolariseringsskannere, der er brugt til forsøget, er relativt små førstegenerationsmaskiner. De første skannere beregnet til undersøgelse af mennesker er imidlertid på vej til Danmark.

De produceres af det amerikanske firma GE, og i løbet af et par måneder vil både Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet have hver sin maskine.

»Med skannerne vil man for eksempel kunne se, hvordan et organ eller et vævsområde reagerer på behandling med cancermedicin. Og se, hvordan andre dele af kroppen har det lige nu – og opdage tidlige reaktioner, man bør være opmærksom på. På den måde vil man langt mere dynamisk end i dag kunne følge et behandlingsforløb«, siger Christoffer Laustsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden