Feberkramper efter vaccine har genetisk forklaring

Forskere har fundet gener, der kan udløse ubehag ved den MFR-vaccine, som nærved alle danske børn får.

Viden og tech

En af de vacciner, som virkelig redder liv, er MFR-vaccinen, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. For takket være denne vaccine, som i Danmark gives til tæt på 100 procent af alle børn, reddes på verdensplan omkring 1 million børneliv hvert eneste år.

Vaccinen kan imidlertid have bivirkninger i form af feberkramper, hvilket ses hos 3-16 af hver 10.000 børn, der får injektionen. I Danmark svarer det til et sted mellem 15 og 80 tilfælde af feberkramper per år, og hvorfor disse børn reagerer på vaccinen med at udvikle kramper, har et hold forskere ved Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet og to amerikanske universiteter nu kortlagt.

Det sker i en artikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics – og forklaringen skal findes i genetiske variationer, der kan forekomme i to områder af den menneskelige arvemasse; begge områder med betydning for vores medfødte immunforsvar.

Når man nu kender disse områder – og senere får kortlagt andre genområder, der muligvis også spiller ind – kan det med tiden blive muligt at teste, om et barn vil være i risikogruppe for at udvikle feberkramper i forbindelse med en MFR-vaccination. Og dermed igangsætte en forebyggende behandling – om muligt.

Det vil kræve, at man har kortlagt barnets genetiske profil, og en sådan individuel kortlægning af os alle sammen ligger formentlig ikke så mange år ud i fremtiden, for priserne på genanalyser er hastigt på vej ned.

»Men før det giver mening at screene børn for at se, om de er i risiko for at udvikle kramper efter vaccinationen, er vi nødt til at vide, hvordan disse genetiske mekanismer mere præcist ser ud. Og vores studie er det første skridt på vejen til at få denne viden«, siger Bjarke Feenstra.

Han er seniorforsker ved SSI og førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

I de store registre

At finde genvariationer, der udløser feberkramper efter en MFR-vaccination, har været noget af et detektivarbejde. Og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Danmark som et af meget få lande har omfattende sundhedsregistre, hvor forskere kan hente helbredsoplysninger om borgerne i anonymiseret form.

Forskerne fra Statens Serum Institut foretog først en søgning i Landspatientregistret og Vaccinationsregistret og fandt på den måde 1.000 børn, der havde fået feberkramper i forbindelse med MFR-vaccinationen. Derefter identificerede de to andre grupper børn: I den første gruppe havde børnene haft feberkramper, uden at det havde noget at gøre med deres MFR-vaccination. Og i den anden havde de MFR-vaccinerede børn aldrig haft feberkramper.

Ved dernæst at gå i Danmarks Nationale Biobank, hvor der på små stykker filterpapir opbevares en blodprøve fra alle nyfødte, havde forskerne nu materiale til at indlede gen-jagten. Og den blev meget omfattende:

Hvert eneste barn fra de tre grupper skulle nemlig først have kortlagt sit genom på basis af blodprøven – og det var ved at nærstudere alle disse genomer, forskerne fandt de genvariationer, der er på spil, når et barn får feberkramper efter en MFR-vaccination.

»Samtidig fandt vi fire andre genvariationer, som spiller ind ved feberkramper mere generelt – altså uafhængigt af MFR-vaccinationen«, fortæller Bjarke Feenstra.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Amerikanske rotter

Når man finder genvariationer, der optræder i forbindelse med en bestemt tilstand, er næste udfordring at søge at kortlægge, hvad der egentlig sker. Og her allierede SSI-forskerne sig med kolleger fra det amerikanske University of California i San Francisco, som i laboratoriet udførte en række forsøg med hjernevæv fra to grupper aflivede forsøgsrotter.

Den ene gruppe var standard-laboratorierotter. Den anden gruppe var såkaldte knockout-rotter – rotter, der ved manipulation havde fået inaktiveret et af de gener, som synes at spille en rolle for feberkramper generelt. Og i sammenlignende forsøg med hjernevæv fra disse to grupper rotter opdagede forskerne noget interessant.

»For hos knockout-rotterne kunne man se, at genet påvirkede signalgivningen i en bestemt hjerneregion, som man véd regulerer kropstemperaturen. Desuden var der hos de manipulerede rotter en hyperaktivitet i et andet center i hjernen. Nemlig lige dér i hippocampus, hvor nerveimpulser kan udløse ufrivillige muskelsammentrækninger, herunder kramper«, fortæller Bjarke Feenstra og tilføjer:

»Den viden om feberkramper, vi får ved rotteforsøg af denne art, kan muligvis også kaste mere lys over årsagerne til andre typer kramper«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce