Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Genomsekventering. Med en database med dna-informationer håber danske forskere på at kunne blive klogere på, hvilke typer medicin der hjælper ved bestemte varianter af sygdomme.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dna-register skal kortlægge tusindvis af danskeres styrker og svagheder

En alliance af universiteter og Danske Regioner vil lancere en database over arvemassen fra en lang række patienter.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En central database med sundhedsoplysninger er i støbeskeen.

Basen skal rumme dna-informationer i form af de fulde genomer – kortlægningen af den totale arvemasse – fra en lang række danskere. Forskere fra både hospitaler og universiteter skal kunne søge om at få adgang til basen.

Den skal også kunne trække på oplysninger, som allerede ligger i danske biobanker, og dette centrale system skal på sigt – mod betaling – kunne blive tilgængeligt for firmaer, der udvikler medicin.

Store fremtidsplaner

Bag planen, der ventes at være færdig og blive offentliggjort i løbet af det næste halve år, står de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Aalborg, Odense, Aarhus og København samt Danske Regioner, som ejer og driver sygehusene.

Basen skal i første omgang indsamle data og sekventere fulde genomer fra patienter med blandt andet kræft og diabetes, fortæller en af deltagerne i arbejdsgruppen bag projektet, professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet:

»På sigt kan man også forestille sig, at det tilsvarende tilbud om genomsekventering kan komme til at gælde for eksempelvis alle nyfødte, men hvor stor basen bliver, ved vi endnu ikke«, siger han.

Prisen falder

Baggrunden for basen er, at prisen for at kortlægge en persons fulde arvemasse i disse år falder drastisk.

Den er i øjeblikket cirka 20.000 kroner, men den er hastigt på vej ned. Og med alle oplysninger om en persons arvemasse bliver det blandt andet muligt at diagnosticere sygdomme, man ellers ikke kan sætte navn på.

For eksempel sjældne varianter af diabetes, som i virkeligheden ikke kræver behandling.

I virkeligheden bør genomdata altid forblive patienternes ejendom

Hos Danske Regioner, der har fungeret som en slags ’vært’ for arbejdsgruppen bag projektet, siger Erik Jylling, direktør for sundhedsområdet:

»Projektet er ikke færdigdesignet. Men noget af det, vi via genomanalyser gerne vil kigge nærmere på, er det forhold, at en stor andel af patienterne ikke oplever den ønskede virkning af den medicin, de får«.

Sikkerhedskrav

Håbet er, at man via en fuld kortlægning af genomet hos patienter inden for forskellige sygdomsgrupper kan blive klogere på, hvilke typer medicin der hjælper ved bestemte varianter af sygdommene – hvilket i dag allerede i en vis udstrækning praktiseres i forbindelse med cancerbehandling.

Hos Danske Regioner er man »meget bevidst om, at en central database med oplysninger om en lang række patienters fulde dna stiller store krav til sikkerhed«, siger Erik Jylling, som selv er læge.

Professor Finn Cilius, der er leder af afdelingen for genomisk medicin på Rigshospitalet, har været med til at vurdere forudsætningerne for den nye base. Og han er enig i, at der skal stilles store sikkerhedskrav:

»Intet er mere afgørende end patienternes selvbestemmelse. I virkeligheden bør genomdata altid forblive patienternes ejendom. Det er efter min vurdering også meget væsentligt, at dette projekt får en direkte tilknytning til hospitalerne«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden