Blond. Og blåøjet James Bond.
Foto: Richard Drew/AP/AP

Blond. Og blåøjet James Bond.

Viden og tech

Er det snart slut med at være blond og blåøjet?

Det er intet hold i, at gener, der koder for lyst hår og lyse øjne, vil forsvinde. Men måske bliver den ægte blondine lidt sjældnere.

Viden og tech

Vil lyst hår engang blive et så ukendt fænomen, at blondinevittigheder bliver (mere) uforståelige? Der dukker jævnligt historier op om, at dominerende gener for mørkt hår og brune øjne vil eliminere de gener, som giver lyst/rødt hår og lyse øjne. Men teorien kommer fra folk, der ikke aner, hvad de taler om, siger forskere.

Lad os starte med de blå øjne.

»Det er højst usandsynligt at blå øjne vil forsvinde. Bare i Danmark bærer mellem 95 og 98 procent på det blå gen, og selv om andelen med tiden måske kan blive sænket lidt, forsvinder de blå øjne ikke«, siger den danske læge og forsker Hans Eiberg fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet. I 2008 var han manden, der identificerede det ene gen, der afgør, om en lille ny verdensborger vil gå gennem livet med blå eller brune øjne.

Variationen over gener (alleler), der giver lyse farver, er vigende (recessivt). Ethvert individ har to alleler – en fra sin far og en fra sin mor. Når et nyt menneske laves, kan det variere, hvilken af faderens to alleler og hvilken af moderens to alleler barnet bliver udstyret med.

Meget forsimplet sker der det, at hvis barnet får en mørk allel fra begge forældre (BB), får det brune øjne, og dets børn vil altid få brune øjne. Hvis barnet både får en dominerende mørk og en vigende blå allel (Bb), får barnet brune øjne, men kan selv få blåøjede børn. Får barnet to vigende alleler (bb), får barnet blå øjne og giver med sikkerhed en blå allel videre til sit afkom – som dog kan få brune øjne, hvis der matches med en mørk allel fra den anden forælder.

Mutation hos stamfader ansvarlig

For 10.000 år siden fandtes blå øjne slet ikke. Alle fortidsmennesker var udstyret med mørke øjne. Det mørke er pigmentet melanin: nogle store molekyler, som dannes i bestemte celler, for eksempel i hud, hårsække og i øjets regnbuehinde og nethinde. På et tidspunkt skete en mutation i et gen, der betød, at produktionen af pigment i iris blev hæmmet; og det første blåøjede eksemplar af Homo sapiens så verdens lys.

Og det tyder på, at denne person er stamfadder til de mange millioner blåøjede i dag. Det var i hvert fald, hvad Hans Eiberg kom frem til i sit studie. Hvor der var mange mindre variationer i dna-sekvenserne hos brunøjede mennesker, var der stort set ingen variationer blandt de blåøjede.

Der kan der godt opstå en tendens til flere brune øjne, efterhånden som frekvenserne i en population ændrer sig

»De havde alle nøjagtig den samme dna-sekvens i den region, der koder for øjenfarve. Det er en stærk indikation på, at de alle stammer fra den samme forfader«, forklarer Hans Eiberg.

Selv om mutationen, der oprindelig førte til en vigende blå allel, kun opstod hos et enkelt individ, kan mutationen overleve ’sovende’ gennem generationer (hvis individet er udstyret med Bb- variationen). Indimellem vil der selv i populationer med mange brune øjne dukke et par blå øjne op.

Det tiltrækkende i det anderledes

På et tidspunkt er der opstået en situation, hvor de blå øjne har fået et ordentligt boost. Måske fordi blå øjne blev anset for så spændende og sexede, at der er sket en positiv selektion – blåøjede fik simpelthen større held med at forføre omgangskredsen og producere babyer. En anden teori går på, at der har været klaner af primært blåøjede, som har slået sig ned isolerede steder og haft succes med at overleve og vokse i antal. Det kan være tilfældet i Norden, hvor der i dag er flere, der er udstyret med blå øjne end med brune.

I dag er det noget nemmere at skifte territorium end dengang, man skulle traske tusindvis af kilometer for at indtage nyt land. Derfor ser vi i dag en større opblanding af gener, fordi de blåøjede populationer får friskt brunøjet blod ind fra regioner, hvor genet for blåt er en sjældenhed. Det kan betyde, at andelen af blå øjne bliver mindre, men det lyse udseende bliver ikke udryddet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De havde alle nøjagtig den samme dna-sekvens i den region, der koder for øjenfarve. Det er en stærk indikation på, at de alle stammer fra den samme forfader

»Verdensbefolkningen ændrer løbende udseende på grund af tilfældige genetiske variationer. Der kan der godt opstå en tendens til flere brune øjne, efterhånden som frekvenserne i en population ændrer sig«, forklarer postdoc Morten Allentoft fra GeoGenetics på Statens Naturhistoriske Museum.

»For at en genvariation bliver udryddet, skal der være en kæmpestor ulempe forbundet med det, som resulterer i en højere dødelighed. Og det er jo trods alt ikke en sundhedsmæssig risiko at være født med lyse øjne«, forklarer Allentoft.

Det samme gælder for pigmentet i hår og hud. Der er dog flere gener involveret i hår- og hudfarve – på nuværende tidspunkt kender man 5-6 stykker – og det gør arveligheden lidt mere kompliceret at forudse. Men princippet er det samme. Selv om de genvariationer, der hæmmer produktionen af melanin i hårsække og hud, er recessive, vil de fortsat være til stede. Brunetterne kommer aldrig til at udrydde hverken blondiner eller rødhårede.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce