Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskningsgennembrud: To mænd vil kunne lave et barn

Engelske forskere er lykkedes med at skabe kønsceller ud fra hud.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er almindelig kendt, at det kræver både en æg- og en sædcelle for at skabe et barn.

En ægcelle fra en befrugtningsdygtig kvinde og en sædcelle fra en befrugtningsdygtig mand.

Men forskere ved Cambridge University i England har krydset en sensationsgrænse i stamcelleforskningen, som kan vende den opfattelse på hovedet, skriver Jyllands-Posten i dag på sin forside: Det er nemlig lykkes forskerne at fremstille æg- og stamceller i laboratoriet ud fra menneskelige hudceller. Stadig kun på forstadie-plan, men det er et gennembrud, der kan åbne op for en lang række teknologiske muligheder.

EKSPERTER JUBLER

Blandt andet at både mænd og kvinder, der ikke kan få børn, i fremtiden vil kunne hjælpes ved at skabe kunstige kønsceller ud fra eksempelvis deres blod eller hud.

Men det stopper ikke her.

Dybest set handler det her jo om, hvad det vil sige at være et menneske

Teknologien er det første - men et stort - skridt mod, at to mænd begge kan blive biologiske fædre til et barn, da den ene mand vil kunne levere hudceller, som kan danne et æg, imens den anden leverer sædcellen. I princippet kan faktisk også én person få børn - med sig selv. Det kan blive muligt, fordi mænd i modsætning til kvinder har både X- og Y-kromosomer i sit arvemateriale.

Forsker: Skal tænkes ordentligt igennem

Professor ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet Claus Yding Andersen vurderer over for Jyllands-Posten, at der vil gå omkring 10 år, inden teknologien er færdigudviklet. Han kalder de nye resultater fra England for »banebrydende«.

Selv siger en af forskerne bag forskningsprojektet, at han tror, at teknologien allerede om to år vil gøre det muligt at skabe det første barn.

»Vi har allerede oplevet en interesse fra homoseksuelle på grund af muligheden for at skabe både et æg og sædcelle fra forældre af samme køn«, siger Jacob Hanna, som han hedder, til britiske The Sunday Times.

RUGMODERSKAB

»Jeg er ikke fortaler for at skabe manipulerede mennesker, og de sociale og etiske implikationer skal tænkes ordentligt igennem, men jeg er ret sikker på, at det vil lykkes, og det vil være yderst relevant for alle, der har mistet sin fertilitet på grund af sygdom«, fortsætter han.

Etisk Råd: Debat bør ikke handle om homoseksuelle

Herhjemme siger formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, at den nye forskning fra England utvivlsomt rejser en række etiske spørgsmål.

»For dybest set handler det her jo om, hvad det vil sige at være et menneske. Vi tager mange teknologier i brug for at hjælpe ufrivillig barnløshed i dag. Men det her rokker ved det udgangspunkt, at der altid er en sæd- og en ægcelle, der mødes. Det er det, vi er på vej til at kunne manipulere med«, siger formanden.

»Vi skal tøve og besinde os, inden vi bare lader os blindt fascinere«.

ANDEN FORSKNING

Jacob Birkler mener, at det er vigtigt, at den danske debat ikke falder i en grøft, hvor det bliver diskuteret, hvorvidt to mænd bør få ret til begge at blive de biologiske - og eneste - forældre. Udover kvinden, som selvfølgelig skal føde barnet, men i så fald så ikke leverer arvemasse.

»For eksempel er der nogen, der siger, at homoseksuelle er dårligere forældre end andre. Det passer simpelthen ikke. Tværtimod. Det her bør ikke handle om, at nogen er bedre forældre end andre«, siger Jacob Birkler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal tøve og besinde os, inden vi bare lader os blindt fascinere

Det etiske dilemma, som forskningsresultaterne fra England i fremtiden vil kunne injicere hos den danske befolkning, bør heller ikke handle om naturlighed, mener formanden.

»For må jeg minde om, at vi i forvejen lever i en meget unaturlig verden. Der er meget af det, vi især i sundhedsvæsenet benytter os af, som er unaturligt, men som vi skal prise os lykkelige for«, siger formanden.

TIDLIGERE INTERVIEW MED FORMAND

Men hvad handler det etiske dilemma så om?

»Det handler om, at der er børn, der kan blive udsat for risici, som vi er nødt til at tage højde for. Også for fremtidige generationers børn. Risici, som ikke betinger sig i det sociale, men i det rent biologiske«.

»Risici, som vi endnu ikke kender«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden