Viden og tech

Forskere chokerer med genmanipulation af menneskefostre

Det er aldrig før sket, at menneskefostre er blevet genmanipuleret.

Viden og tech

Rygterne har svirret i månedsvis, men nu er det ganske vist: Et kinesisk forskerhold har som de første i verden genmanipuleret tidlige menneskefostre og kan nu potentielt reparere sygdomsfremkaldende genfejl med kirurgisk præcision.

Det hele er foregået i en petriskål, men hvis man gentog forsøget, kunne menneskefosteret teoretisk set godt blive til et barn, som nu ville være fri for en genetisk blodsygdom. Det kinesiske forskerhold fra Sun Yat-sen University i Guangzhou har netop offentliggjort sine resultater i det relativt ukendte videnskabelige tidsskrift Protein & Cell.

Umiddelbart lyder det besnærende at udrydde en arvelig sygdom på den måde. Men det videnskabelige samfund er rystet, og verdens førende tidsskrifter, Nature og Science, har nægtet at offentliggøre kinesernes videnskabelige resultater, fordi forskerne ifølge Nature News blandt andet har overskredet en etisk grænse.

Der hersker nemlig en uskreven regel blandt forskere i den vestlige verden om, at man ikke manipulerer med kønsceller og menneskefostre, fordi det kan få uoverskuelige følger, og manipulationen vil gå i arv til de næste generationer. I 15 af 22 lande i Vesteuropa, inklusive Danmark, er der lovgivning på området, og her er det forbudt at genmanipulere kønsceller i forbindelse med kunstig befrugtning.

»De kinesiske forskere er de første nogensinde, der har taget et meget usædvanligt skridt. Det lyder jo enormt fristende på den måde at kunne skåne et barn for en arvelig sygdom, som forældrene er genetiske bærere af«, siger lektor Jacob Giehm Mikkelsen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i den teknik, som de kinesiske forskere har benyttet sig af.

Det er en skræmmende udvikling, og det burde ikke foregå

»Men det er også en farlig glidebane at bevæge sig ud på, for den teknologi, de anvender, kan også føre til ændringer andre steder i arvemassen, som kan gå i arv til de næste generationer. Man begynder at forfine arvemassen uden at kende til følgerne. Det er en skræmmende udvikling, og det burde ikke foregå«.

Forsøg på kasserede ægceller

Kort fortalt har de kinesiske forskere ønsket at undersøge, om en ny teknologi, som for alvor fik sit gennembrud i 2012, også kan bruges til at rette genfejl hos menneskefostre. Teknikken er tidligere med stor succes blevet anvendt på dyrefostre og humane kropsceller og er lynhurtigt blevet en teknologi, som alle verdens laboratorier bruger i forskningsøjemed.

Den banebrydende teknologi er døbt CRISPR/Cas9, og den kan målrettet gå ind og finde fejl i arvemassen og reparere dem. Som en korrekturlæser, der pløjer igennem en tekst, finder stavefejl og retter dem til. Man har store forventninger til, at teknologien kan bruges i behandlingen af alskens sygdomme lige fra kræft til cystisk fibrose, hvor den skal bruges til at reparere syge gener i syge kropsceller.

I de kinesiske forsøg har forskerne brugt befrugtede ægceller, som var kasseret fra en fertilitetsklinik, fordi de var blevet befrugtet af to sædceller og ikke en. Det vil sige, at de befrugtede ægceller ikke var funktionsdygtige og derfor ifølge de kinesiske forskere oplagte at bruge i forskningen.

De har så brugt CRISPR/Cas9-teknikken til at demonstrere, at man kan reparere det gen, som kan fremkalde den fatale blodsygdom thalassæmi. De manipulerede celler var levedygtige og kunne dele sig og dermed indlede den meget spæde begyndelse til et menneskeliv. Forsøget stoppede her, men hvis man gentog forsøget, kunne man teoretisk set lave en kunstig befrugtning og en vellykket graviditet, hvor den arvelige sygdom ville være elimineret.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forsøget viste også, at manipulationen også skabte forandringer andre steder i arvemassen. Det fik de kinesiske forskere til selv at konkludere i den videnskabelige artikel, at selv om missionen lykkedes, er teknologien stadig for umoden til, at man kan bruge den i den virkelige verden. I mine øjne bør man helt holde sig fra at genmanipulere menneskefostre, for det er irreversibelt og har man først genmanipuleret et menneske lige fra undfangelsen, kan man ikke lave det om, hvis det går galt«, siger professor Thomas G. Jensen fra Aarhus Universitet, som tidligere har været medlem af Etisk Råd.

Det fik de kinesiske forskere til selv at konkludere i den videnskabelige artikel, at selv om missionen lykkedes, er teknologien stadig for umoden til, at man kan bruge den i den virkelige verden

Professoren finder det desuden meningsløst at kaste sig over genmanipulation i forbindelse med kunstige befrugtninger, når der allerede findes et reelt alternativ i form af ægsortering. Altså hvor man befrugter æg i en petriskål og sørger for kun at udvælge de æg, som ikke er bærere af en genetisk defekt.

»På den måde ville man få det samme positive resultat uden at manipulere med det kommende barns dna. Så kineserne jagter en teknologi, der i bund og grund er overflødig, fordi der allerede findes et alternativ«, siger Thomas G. Jensen.

Opfordring til tænkepause

At kineserne var på trapperne med banebrydende og grænseoverskridende forskning var kendt i videnskabelige kredse, og en anonym kinesisk kilde har røbet til Nature News, at mindst fire forskergrupper i Kina forsøger sig med at genmodificere menneskefostre. Det har fået førende amerikanske forskere, som arbejder med samme teknologi, til at fare i blækhuset og skrive en kommentar i det verdensførende tidsskrift Nature. Her opfordrer de til et frivilligt moratorium – altså et foreløbigt forbud på globalt plan – mod at genmanipulere menneskefostre, så man kan få diskuteret, hvad den nye teknologi skal bruges til, og hvad den ikke skal bruges til.

»Det var også det, man opfordrede til i 1975, da genteknologien lige var blevet født. Da foreslog en række førende forskere en frivillig tænkepause på verdensplan for at diskutere fordele og ulemper ved den nye teknologi. Det ville være fornuftigt at gøre det samme, nu vi står ved en ny skillevej«, siger Thomas G. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, er enig og håber på en nuanceret debat, hvor man ikke falder i den kedelige grøft, hvor man bander teknologien og videnskaben langt væk.

»Det er ikke selve teknologien, der er uetisk. Det, der kan være uetisk, er, hvad man vælger at bruge teknologien til. Så man bør diskutere, om den banebrydende teknologi også skal bruges til at manipulere menneskefostre eller ej«, siger Jacob Birkler.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden