Natten til mandag vil man kunne se en total måneformørkelse, hvis den lovende vejrudsigt holder. Det betyder, at månen vil glide ind i jordens skygge og måneformørkelsen vil være total mellem klokken 4.11 og 5.27. Men månen vil ikke blive sort, som vi kender det fra en total solformørkelse. Den vil tværtimod blive blodrød. Det kan Mikkel Juul på 13 år fra Gentofte ikke forstå.

Jeg har kontaktet lys- og farveekspert Poul Kattler fra Experimentarium for at få en forklaring på dette naturfænomen. Det korte svar er, at det er jordens atmosfære, der bøjer det hvide lys fra solen og lader kun det røde og orange lys slippe helt igennem atmosfæren med retning mod månen. Det vil bade månen i en rød lyskegle, som vil blive reflekteret tilbage i vores beundrende øjne. Hos dem, der er vågne.

Det hvide lys fra solen består af alle mulige farver, som vi kender det fra en regnbue. Når lyset rammer atmosfæren vil lyset banke ind i de luftpartikler og luftmolekyler, der findes i atmosfæren. Som for eksempel vand, kvælstof, ilt eller sodpartikler fra forurening eller et vulkanudbrud. Det blå lys og det røde lys vil reagere forskelligt i mødet med atmosfæren.

Det blå lys vil hurtigt blive reflekteret i alle mulige retninger. En stor del af det blå lys vil for eksempel blive sendt ned i øjnene på os på en højlys dag, og det er derfor himlen er blå. Det røde lys fra solen vil også blive sendt i alle mulige retninger, men i mindre udtalt grad end det blå lys.

Så når solen gemmer sig under horisonten – som den gør under den aktuelle måneformørkelse – så er det kun det røde lys, som vil kunne rejse gennem jordens atmosfære uden at blive filtreret fra.

Det røde lys vil dreje rundt om verdens 'hjørne'

På vejen gennem atmosfæren vil det røde lys også blive afbøjet en smule, og det vil sige, at det kan dreje rundt om jordens ’hjørne’ og rette en rød lyskegle mod månen. Når det røde lys rammer månens overflade vil det blive reflekteret tilbage i vores øjne, så vi kan nyde synet af naturfænomenet. Månen har med sin rustrøde farve fået øgenavnet ’blodmåne’. Hvis Jorden ikke havde en atmosfære, ville månen blive helt mørk under formørkelsen.

Man skal huske, at månen ikke lyser af sig selv - ligesom jorden ikke gør det. Det er lyset fra solen, der bliver reflekteret fra månens overflade, som får månen til at lyse.

Den måneformørkelse vi vil være vidne til på mandag vil blive ekstra spektakulær. For fuldmånen er så tæt på jorden som den kan komme i sin ellipseformede bane rundt om den blå planet. Det betyder, at den er 14 procent større end vi er vant til at se fuldmåner. Derfor kalder man den en også for en supermåne. Og under formørkelsen får vi så en ekstra gevinst. Den bliver blodrød.

En blodrød supermåne kan man kun opleve fem gange på 100 år. Så stil vækkeuret til at ringe tidligt mandag. For næste gang man kan opleve fænomenet er i 2033. Om 18 år! Man kan dog opleve en almindelig total måneformørkelse – uden supermåne – den 31. januar 2018.