Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Illustration af John Gould
Foto: Illustration af John Gould

Angribes. Geospiza fortis, er truet på sin eksistens af en blodsugende flue.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Videnskaben slår alarm: Blodsugende fluer truer Darwins finker

Forskere har undersøgt, hvorfor berømte fugle på Galapagos-øerne er i fare.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Charles Darwin i 1835 kom til Galapagos-øerne på sin jordomrejse med ekspeditionsskibet HMS Beagle, indsamlede han en masse materiale, som han senere skulle bruge til sit hovedværk ’Arternes Oprindelse’.

Heriblandt eksemplarer af en række finker – småfugle – der kun lever på denne øgruppe, som ligger i Stillehavet godt 900 kilometer vest for Ecuador.

Disse finker begyndte på et tidspunkt i evolutionen, formentlig for 3-5 millioner år siden, at udvikle individuelle karakteristika med hensyn til blandt andet størrelse og næbudformning – afhængig af deres livsomstændigheder på øerne i Galapagos-gruppen. Hvorved forskellige finkearter opstod.

Finkerne skulle senere indgå i Darwins teori om arternes udvikling, og derfor kaldes de 14 finkearter, der lever på Galapagos-øerne, populært under ét for Darwins finker. Selv om det, når ret skal være ret, var Darwins kollega John Gould, der først bemærkede fuglenes forskelligheder.

Blodsugende flue

I disse år er det imidlertid ikke så sjovt at være Galapagos-finke, viser en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Journal of Applied Ecology. Den er skrevet af en række amerikanske forskere fra University of Utah, og bygger på observationer af en flueplage i årene 2008-2013.

Fluen – en blodsuger med det latinske navn Philornis downsi, der blandt andet findes i det sydlige USA – er på ukendt vis indført til Galapagos, formentlig i 1960erne.

Og havde man på øgruppen vidst, at den var på vej, havde man formentlig gjort, hvad man kunne, for at formene den adgang. For fluen er grim for finker og andre fugle – den lægger sine æg i fuglereder, og når nye fluer klækkes, kaster de sig med sugende iver over den ufrivillige værts unger.

Forskerne fra University of Utah har kigget på flueplagen i forhold til en af Darwins finker, Geospiza fortis, og via avancerede matematiske modeller beregnet, at denne finke kan være udryddet allerede om 50 år, hvis der ikke bliver gjort noget effektivt for at slå de små blodsugere tilbage. Men også andre af Darwins finker er truet, herunder en art, der lever i Galapagos’ mangroveområder.

Hvepse kan dræbe fluer

KMen hvordan skal man slå fluerne tilbage? Det spørgsmål har forskerne også tænkt over, og blandt mulighederne er at introducere hvepse, der dræber parasitter – samt at udvikle sterile hanfluer, som uden resultat vil parre sig med de lige så intetanende hunfluer, skriver videnskabsportalen EurekAlert.

I den mere kemiske ende har videnskabsfolkene overvejet, om man kan få den hårdt ramte finke til selv at medvirke i fluekrigen. Hvilket blandt andet kunne gøres ved at lægge små vatkugler præpareret med en passende dosis af den rette insektgift i nærheden af de steder, hvor Geospiza fortis samler redemateriale. Skulle en sådan kugle blive bygget ind i reden, burde stoffet kunne tage livet af den grimme flue.

Kan man sænke forekomsten af de blodsugende fluer med 40 procent målt på antallet af reder, de belejrer, kan Geospiza fortis’ overlevelse formentlig sikres, anslår forskerne. Der også mener, at en reduktion af de blodsugende fluer generelt kan styrke finkernes immunsystem, og dermed deres egne muligheder for at bekæmpe skadevolderne:

»Det er set hos andre dyr, og denne mekanisme kan indtræde relativt hurtigt. Spørgsmålet er, om finkerne kan nå at udvikle denne forsvarsmekanisme, før de selv bliver udryddet af fluerne. Det er et våbenkapløb«, siger studiets førsteforfatter, biologen Jennifer Koop, til EurekAlert.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden