I folkeskolen var Anders Stjernholm hurtigt færdig med at lave opgaver, og han brugte tiden på at snitte i bordet med en passer eller fjolle med sidemanden. Fagligt var der ingen problemer. Men da han kom ind på journalistuddannelsen, var der pludselig var et krav om, at man nogle dage skulle knokle i mange timer.
»Jeg kunne godt se, at der var noget ved min arbejdsproces, der ikke var helt som min makkers. Og min makker kunne også se det, det er jeg ret sikker på. Min hjerne kunne sprinte men ikke løbe langdistance. Derfor henvendte jeg mig i voksen-psykiatrien. Det tog en halv time, før psykiateren gav mig en recept på noget Ritalin, for det var behandlingstilbuddet i 2007«, siger Anders Stjernholm, der er journalist, komiker og foredragsholder.




























