Uden vand intet liv som vi kender det. Derfor vinder det opmærksomhed, at et internationalt forskerhold netop har opdaget en planet i vores kosmiske baghave, hvis temperatur er tilpas til, at der kan være flydende vand på planeten.
»Opdagelse af planeten Proxima b er epokegørende, fordi det er den første jordlignende planet, der er fundet så tæt på os«, siger professor i astronomi Hans Kjeldsen ved Aarhus Universitet.


























