Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manipulation: Rasmus Vendrup/originalfoto: Thomas Borberg/Victor R. Caivano

Manipulation: Rasmus Vendrup/originalfoto: Thomas Borberg/Victor R. Caivano

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunstig intelligens fravælger mørk hud i skønhedskonkurrence

Den første skønhedskonkurrence hvor deltagerne er vurderet ud fra kunstig intelligens skaber opmærksomhed fordi, resultatet er diskriminerende over for folk med mørk hud.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da den virtuelle skønhedskonkurrence Beauty.AI løb af stablen tidligere på året, var formålet at finde et skønhedsideal, der er fri af de fordomme, som menneskets personlige opfattelser altid er farvet af.

Ifølge firmaet selv deltog over 5.000 personer fra over 100 lande, der indsendte billeder af sig selv, som derefter blev vurderet af computere.

Da resultaterne blev offentliggjort, var det dog tydeligt, at deltagere med mørk hud blev rangeret langt lavere end personer med lys hud.

Ud af de 44 vindere var stort set alle hvide. Enkelte var af asiatisk oprindelse og kun en havde mørk hud. Dette på trods af at feltet havde inkluderet mange deltagere fra Afrika og Asien.

Datasættet var bygget på fejl

For Alex Zhavoronkov, der er er ansvarlig for teknikken bag Beauty.AI, så er resultatet mere et spørgsmål om utilstrækkelig data, end at robotter er racistiske.

»Hvis du programmerer en algoritme til at genkende bestemte træk, og du ikke har nok mennesker med en anden etnicitet i datasettet, så kan du ende med at få diskriminerende resultater«, siger han til The Guardian.

Så selv om de ikke havde programmeret algoritmen til at vurdere lys hud som en fordel, så endte den med at gøre det alligevel.

En problematisk foto-app

Det er ikke første gang, at maskiner og kunstig intelligens har skabt løftede øjnbryn, når det kommer til deres måder at håndtere hudfarve og etnicitet på.

Sidste år måtte Google i al hast trække en foto-app tilbage og undskylde, da det gik op for dem, at den havde en tendens til at definere mennesker med en mørk hudfarve som gorillaer.

Og tidligere på året viste en undersøgelse, at de computerprogrammer som man i USA bruger til at forudse forbrydelser, diskriminerer afrikansk-amerikanere.

Fordommene er menneskeskabte

En simpel forklaring er, at de mennesker der har ansvaret for at programmere maskinerne og den kunstige intelligens, selv bærer på fordomme, som derved afspejler sig i deres arbejde.

Det siger Bernard Harcourt til The Guardian. Han er professor i statskundskab ved Columbia Universitet, og har forsket i databaseret politiarbejde.

»Sagen med den virtuelle skønhedskonkurrence er en påmindelse om, at det er mennesker, der står bag. Selv når det er fremstillet med algoritmer, som vi tror er neutrale«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden