Helt som da Neil Armstrong trådte ud af ’Apollo 11’ og satte sine fødder på Månen, var det ikke. Men næsten. Et hyldestråb rejste sig begejstret fra folkemængden uden for Cape Canaveral i Florida og et kollektivt suk af lettelse og stolthed gik gennem hele USA, da rumfærgen ’Columbia’ om morgenen 12. april 1981 majestætisk rejste sig i en sky af røg og ild satte kurs mod rummet. »Farvel, du smukke ’Columbia’«, råbte en kvinde ifølge New York Times’ reportage fra affyringen. Triste tider På det tidspunkt var det seks år siden, at USA havde sendt mennesker i rummet – lang tid for en supermagt – og 1970’erne havde i det hele taget ikke været gode for USA. Sydvietnam var faldet og de tilbageværende amerikanere evakueret i panik med helikoptere fra ambassadens tag. Oliekriser og tårnhøj inflation havde skabt økonomisk krise, Iran var faldet til fundamentalisterne og redningsaktionen i Teheran gået fuldkommen i fisk.
LÆS OGSÅ De jubler stadig i raketland: Og er allerede i gang med at bygge en ny
Triste tider, men med ’Columbia’ var USA – om ikke andet – tilbage i rummet.
»Det var en ny begyndelse. Månekapløbet var slut, og dette var Nasa’s næste store projekt. Det var noget, vi havde ventet på i årevis, og håbet var, at det fuldkommen ville revolutionere rumfart«, siger John Logsdon, professor på George Washington University og forfatter til bogen ’John F. Kennedy and the Race to the Moon’, der udkom tidligere i år, til Politiken.
Vemodig fest
Men nu er det slut.
I dag bliver rumfærgen ’Atlantis’ efter planen sendt op fra Cape Canaveral, og efter godt 30 år og 135 rejser går rumfærgerne dermed på pension.
Rumfartsorganisationen Nasa annoncerede i maj, hvilke fire museer der får æren af at huse de fire tilbageværende rumfærger, og det sekund ’Atlantis’ igen lander på Jorden, er den dermed formelt et museumsstykke. Selve opsendelsen i dag bliver givetvis en fest. Mellem en halv og en hel million mennesker forventes at overvære opsendelsen, lige så mange som i rumprogrammets guldalder, da gigantiske Saturn V-raketter sendte Apollo-astronauterne til Månen. Hoteller i området har været udsolgt i månedsvis, og Nasa har måttet lave særlige foranstaltninger for at sikre, at de ansatte kan komme frem. En underlig mellemting Mange vil se på opsendelsen med blandede følelser. Hvad der skal ske bagefter er stadig uhyre usikkert, og selv om der var kamp om rumfærgen, blev den aldrig den succes, Nasa havde håbet på. »Den fængede aldrig for alvor i den offentlige bevidsthed, og samtidig lykkedes det aldrig at gøre det til hverdag at rejse ud i rummet. Rumfærgen blev lidt en underlig mellemting. Ikke rigtig wow og heller ikke rigtig hverdag«, siger John Logsdon.
