Alt gik tilsyneladende efter bogen. Den lille europæiske rumsonde Huygens har efter syv år som passager på den noget større amerikanske rumsonde Cassini frigjort sig fra sin kørelejlighed. Klokken 3 natten til lørdag og i en afstand på 1,2 milliarder kilometer over Jorden skød tre fjedre forsigtigt den frisbeeformede genstand fri. Tre ugers daletur I de næste tre uger skal den dale mod Saturns største måne, Titan, hvor den efter planen lander 14. januar midt på dagen dansk tid. Udløsningen i nat var ventet med stor spænding, da det var et af de mere kritiske øjeblikke under rumrejsen. Virkede udløsningsmekanismen efter mere end syv år i rummet? Ville den ramme ind i en antenne og beskadige Cassini? Ville de tre fjedre skyde den af sted i den rigtige retning? Professor-lykke For den britiske planet- og rumprofessor John Zarnecki fra The Open University i England stod mere end 16 års arbejde på spil. »Det gik lige efter bogen«, siger han træt, men efter eget udsagn lykkelig fra Californien, hvor han sammen med NASA-folk har fulgt separationen af de to sonder. Zarnecki har arbejdet på projektet siden 1988 og er ansvarlig for et af seks måleinstrumenter på Huygens. Interessant atmosfære Titan er den eneste måne i vores solsystem, der har en tæt atmosfære. Forskere som Zarnecki mener, at dens atmosfære ligner den, der omgav Jorden, inden plantelivet opstod og tilførte ilt for flere milliarder år siden. Derfor håber Zarnecki, at de analyser, som Huygens foretager, ned gennem atmosfæren og på overfladen, kan fortælle os noget om de kemiske processer, der engang skabte livet på Jorden. Huygens kan fra nu af ikke styres fra Jorden. Dens bane er nøje beregnet, så den lander 14. januar. På det tidspunkt vågner et par batterier og tænder en radiosender. Fire timer på batterierne Batterierne har netop energi til at sende i fire timer. Ifølge planerne lige nok til at få kontakt til Cassini, der på det tidspunkt igen passerer Titan inden for rækkevidde, og til at modtage historien om Titans atmosfære og overflade. Derefter sender Cassini historien de 1,2 milliarder kilometer ned til os igen.