Stress kan være en hård belastning for menneskets helbred - og spørgsmålet om at reducere stressniveauet spiller også en markant rolle i forsøgene på ved hjælp af healing gardens-filosofienat 'indtænke' grønne omgivelser i forskellige former for behandling. Hovedtesen er, at mennesket kan reducere et uhensigtsmæssigt stressniveau ved mødet med naturen - også når den er menneskeskabt i form af egentlige haveanlæg - og at dette stressfald kan have en gunstig påvirkning på vores helbredstilstand både fysisk og psykisk. Landskab bedre end mur Der er gennem de sidste 20-30 år udført en række forskellige forsøg for at påvise denne stressreduktion, og det formentlig mest kendte er det, den amerikanske professor fra Texas A&M University, Roger Ulrich, gennemførte i 1984. Han viste - ved at sammenligne to grupper nyopererede patienter - at den ene gruppe, der i rekonvalescensperioden havde lejlighed til at se ud på et grønt landskab, kom sig hurtigere end kontrolgruppen, som kun havde en kedelig mur at kigge på. Japansk forsøg Nogle år senere gennemførte to japanske forskere, Nakamura og Fujii, et beslægtet forsøg. Her skulle forsøgspersonerne, der ikke var syge eller på anden måde i en situation, der kan betragtes som stressfremkaldende, med forskerne ud i et åbent landskab. I dette landskab, hvor der ellers ikke ragede noget som helst op over jordskorpen, stod en nydeligt klippet grøn hæk. Og lidt væk fra den, uden for forsøgspersonernes synsfelt, en betonmur. Beroligende grønt Deltagerne fik nu elektroder på hovedet og blev bedt om at kigge på den grønne hæk. Bagefter skulle de se på muren - og hele tiden målte forskerne deres hjerneaktivitet. Disse EEG-målinger viste, at stressniveauet var lavt, når personerne kiggede på hækken, som de fandt både interessant og beroligende - mens niveauet steg, så snart de blev sat til at se ind i muren. Hovedkonklusionen fra disse forsøg er, at tilstedeværelsen af planter, træer og andre vækster synes at virke beroligende. Noget, der i øvrigt også er vist i forsøg på arbejdspladser - blandt andet i et amerikansk arbejde fra 1998. Her konstaterede forskerne, at humøret steg målbart i et ellers stresset kontormiljø, når der kom grønne planter i lokalerne. Spørgsmålet er imidlertid: Hvorfor? Svenske erfaringer Lidt nord for Malmø ligger Alnarps Rehabiliteringsträdgårdar, et behandlingscenter, hvor man især arbejder med udbrændthed - altså med mennesker, der føler sig deprimerede og energiforladte. Stedet har, som navnet også siger, en have, og den spiller en central rolle i behandlingen. Foruden psykoterapi og motionstilbud modtager patienterne nemlig 'havebehandling'. Dels i form af muligheden for gennem ophold i og vandreture gennem det to hektar store anlæg at slappe af - men også, og ikke mindst, i form af arbejde i haven. Med at beskære frugttræer, luge, plante, så og grave. De mennesker, der kommer til Alnarp, har ofte siddet uvirksomme hen derhjemme i både et og to år - og i en del tilfælde søgt at holde livstrætheden nede med psykofarmaka. I gennemsnit kan de forlade stedet efter fire måneders behandling, og det betegnes som en succes af psykiateren Anders Niméus fra Universitetssygehuset i Lund. Direkte bevis mangler Han er i gang med at evaluere arbejdet på Alnarp, eller rettere: han prøver at komme i gang, og det er ikke så let, fortæller han: »For er det psykoterapien, de grønne omgivelser eller mødet med andre mennesker, der hjælper?«. »Jeg er personlig af den opfattelse, at ved depressioner - og stress og udbrændthed og depression følges jo typisk ad - har man behov for positive stimuli, altså gode påvirkninger. Man skal - igen, så at sige - finde ud af at værdsætte glæde i form af både naturoplevelser, musik, god mad og oplevelser i det hele taget«. »Miljøet på Alnarp byder på stimuli af denne gode type, men hvordan skiller man de virksomme faktorer ud? Jeg ved det endnu ikke, men så snart jeg finder et behandlingstilbud, der kan sammenlignes med Alnarp - men ikke har naturdelen med - vil det forhåbentlig blive muligt at sige noget mere præcist om, hvorfor såkaldt grøn terapi synes at have en god effekt i dette tilfælde«, fortæller Anders Niméus. Også Roger Ulrich er inde på problemet med i traditionel, 'hård' videnskabelig forstand at bevise, at grøn terapi og healing garden-filosofien virker. »For der mangler«, som han skriver i bogen 'Healing Gardens: Therapeutic Benefits and Design', »stringente forsøg, der direkte forbinder haverne og de medicinske resultater«. Fire bonus-områder Men når det er sagt, må det alligevel betragtes som »godtgjort«, at haver og natur i forbindelse med behandlingsinstitutioner kan have en vigtig stressreducerende effekt både for patienter og personale, siger Roger Ulrich, og peger på fire områder, hvor healing gardens rummer bonusmuligheder: