Astronomer mener at have opdaget et miniature-solsystem under udvikling. Man har observeret en lille skive af støv omkring et stjernelignende objekt, der er for lille til at være en egentlig stjerne. Denne støvskive vil med tiden kunne udvikle sig til planeter, som måske i en kortere periode vil kunne være hjemsted for levende organismer. En fejl-stjerne Opdagelsen øger sandsynligheden for, at man snart vil opdage egentlige planeter og beboelige legemer rundt om objekter, der ikke selv er meget større end planeter. Det stjernelignende objekt, der kun er 15 gange tungere end Jupiter, er det mindste objekt med en planetdannende skive, man endnu har fundet. Med en temperatur på 2.000 grader celsius er det også den koldeste. Objektet er ikke en stjerne, men en mislykket stjerne, en såkaldt brun dværg. »Det er utroligt«, siger Dr. Kevin Luhman fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics. »En lille skive, der er i stand til at danne planeter rundt om et objekt, der i sig selv er lille nok til at være en planet«. Luhman stod i spidsen for det internationale hold af astronomer, der med rumteleskopet Spitzer observerede den brune dværg. Den har fået navnet OTS 44. Luhman har for nyligt fremlagt sine observationer under et møde på Aspen Center of Physics i Colorado. Senere vil der blive publiceret en artikel om observationerne i The Astrophysical Journal Letters. Mulighed for liv Dr. Jeffrey W. Marcey fra Berkeley-universitetet i Californien siger, at det åbner en ny mulighed for beboelse på jordklodelignende planeter i kredsløb om brune dværge. »Disse kloder ville kun være opvarmede i få millioner år, men det er interessant at forestille sig, hvad biokemien kan præstere løbet af dén korte periode, inden kloden fryser til«, skriver han i et e-mail-interview. Arbejdet er en del af en relativt ny bølge, hvor astronomer ved brug af større og større teleskoper har rettet deres søgelys fra de største og klareste objekter i rummet - supernova-eksplosioner, kvasarer og gigantiske galakser - til de mindste og mest lyssvage legemer. Universet er langt rigere på små lyssvage legemer end på deres mere iøjnefaldende slægtninge, og det er blandt disse mere ydmyge indbyggere i universet, at astronomer skal lede efter liv eller forhold, der kan understøtte det. Spitzer, der blev sat i kredsløb om solen i 2003, er den fjerde og sidste af NASA's store rumobservatorier. Den er designet til at tage foretage observationer i infrarødt lys eller varmestråling fra himmellegemer. Kolde, lyssvage objekter som små stjerner, brune dværge og planeter udsender elektromagnetisk stråling, der er stærkest i infrarøde bølgelængder. De infrarøde bølgelængder er længere end det synlige lys' bølgelængder, og de kan passere gennem de interstellare støvskyer, der ofte skjuler nye stjerner. Jordens atmosfære bremser til gengæld infrarødt lys. Astronomer, der arbejder med infrarøde målinger, har derfor været nødt til at søge ud i rummet. Det begyndte med den Infrarøde Astronomi Satellit (IRAS) i 1983, der opdagede støvskiver rundt om flere stjerner, blandt andre Vega. Siden da har man opdaget skiver eller konkluderet, at sådanne skiver eksisterede omkring tusindvis af stjerner, herunder fem brune dværge. I december meddelte astronomer, at Spitzer havde observeret omridset af støvskiver rundt om en håndfuld stjerner, som man allerede vidste husede gigantiske planeter. Derved fik man beskrevet sammenhængen mellem skiver og planeter. Fra støv til planeter Ved at opspore de mindste stjerner med støvskiver håbede Luhman og hans hold at nå nærmere en løsning af mysteriet om, hvordan brune dværge dannes, og fastslå, om planeter kunne eksistere sammen med sådanne objekter. Den brune dværg OTS 44 er en klynge af meget unge stjerner, der ligger omkring 500 lysår væk fra stjernebilledet Kamæleonen. Da astronomerne studerede den gennem Spitzer, opdagede de, at den udsendte overskudsvarme på bestemte bølgelængder, der tyder på, at den brune dværg er omgivet af et koldere materiale. De fandt ud af, at varmen kom fra en støvskive og måske større objekter, der strakte sig helt fra en halv million til 1.500 millioner kilometer fra dværgstjernen. Det er omkring en tiendedel af størrelsen af den skive, der dannede vores eget solsystem. De vurderede, at der er stof nok i den lille skive til at danne en planet som Jupiter eller flere mindre jordlignende planeter. Skiven rundt om den brune dværg rummer sandsynligvis ikke planeter, siger Luhman; vurderet ud fra alderen af stjernerne i klyngen er den brune dværg og dens skive kun omkring en million år gammel. Det kan tage 10 millioner år for små støvklumper og klippestykker at stivne og blive til planeter. Men han tilføjede: »Der kan være et forstadie til en planet, som vi ikke kan se«. En planet, der er i kredsløb tæt nok på dværgstjernen kan sågar kortvarigt huse liv; dvs. at flydende vand kunne eksistere på planeten, siger han. Ifølge teorien ville denne 'beboelige zone', som astronomerne kalder den, strække sig fra en 1,6 millioner til 6,5 millioner kilometer fra den brune dværg, hvilket er inden for skivens omkreds. Skrumper ind Men i takt med at den brune dværg bliver koldere, forklarer Luhman, vil denne zone skrumpe ind, i begyndelsen i hastigt tempo, siden langsommere. Det betyder, at en planets skæbne afhænger af, hvor den befinder sig. En planet, der ligger i midten af zonen nu, vil være beboelig i de næste 20-30 millioner år, siger han. Men teoretikerne har ingen anelse om, hvordan og hvorvidt sådanne planeter overhovedet vil blive dannet, siger han. De ved heller ikke, om der ville kunne opstå liv i løbet af den korte levetid. Andre astronomer mener, at der er lidt for tidligt at begynde at spekulere i liv eller kemiske forstadier til det omkring en brun dværg. Dr. Alan Boss, der er planet-teoretiker ved Carnegie Institution i Washington, siger: »Den vigtigste konsekvens af denne opdagelse er muligvis, at teoretikere vil blive tvunget til at overveje muligheden af planetdannelse rundt om objekter, der er så lette, at de næsten selv kan betragtes som planeter«. Det er ikke for tidligt at begynde at tænke over, hvad man skal kalde nogle af disse objekter, siger han. Fund i Orions stjernetåger For fire år siden opdagede astronomer omkring 12 objekter, blandt nye stjerner og gasskyer i Orions stjernetåge, hvis masse man vurderede var mellem 5 og 15 gange større end Jupiters. Man kaldte dem frit flydende »planeter«, hvilket imidlertid vakte bestyrtelse blandt mange astronomer, som mener, at planeter er ting, der kredser om stjerner. En komite i Den Internationale Astronomiske Union (IAU) foreslog i stedet navnet »sub-brune dværge«. Forvirringen er blevet større med den nylige 'vejning' af en formodet brun dværg i Doradus-konstellationen, hvilket tyder på, at nogle af disse i kosmisk sammenhæng småobjekter muligvis er tungere, end de ser ud til at være. Hvis det er rigtigt, så kan de frit flydende planeter rent faktisk godt være brune dværge, og nogle brune dværge kan være stjerner. Dr. Laird Close fra University of Arizona, der stod for målingerne, siger, at selv om der hersker usikkerhed om de brune dværges masse, så er OTS 44 det mindste objekt, man indtil videre har observeret med infrarødt udstyr og dermed sandsynligvis en omkringliggende skive. Men i en e-mail understreger han, at dette ikke er et bevis for, at objekter med en masse på 15 gange Jupiters kan danne deres egne solsystemer. Boss, formandfor IAU-komiteen, siger: »I takt med at astronomerne trænger dybere og dybere ned i solsystemets baghave, vil de utvivlsomt skulle vride deres hjerner hårdere og hårdere for at få styr på klassifikationerne«. Oversættelse: Helle Albeck