Den lille hvide bakke på ekspeditionsskibets agterdæk ligner en gennemsigtig gelegrød. Det er heller ikke helt forkert. Størstedelen af fangsten i forskerholdets første trawl i går aftes indeholdt nemlig en stor mængde af de såkaldte salper - filtrerende geledyr, som kun havskildpadder ynder at fortære. Lysprikfisk Andre fund i nettet var blandt andet de såkaldte lysprikfisk, som forskerne bag det gennemgående kulstofprojekt er særligt opmærksomme på. »Det spændende ved dem er, at de jævnligt vandrer op og ned i vandsøjlen, og det gør det interessant at undersøge, i hvor stort omfang de bidrager til at transportere kulstof fra de øverste havlag og længere ned mod bunden«, forklarer biolog og seniorforsker Jens Tang fra Aarhus Universitet. Lager for kulstof Oceanerne fungerer som et stort lager for kulstof og rummer godt og vel 50 gange mere CO2 end atmosfæren. Udvekslingen af CO2 mellem luften og havoverfladen sker konstant. »Men havenes evne til at optage mere afhænger i høj grad af, hvor meget kulstof alger og fisk binder og transporterer fra de øverste vandlag og ned i dybhavet. Her er blandt andet lysprikfiskene interessante«, forklarer Jens Tang. Find Nemo I andet trawl, der kom op i nat, fandt forskerne foruden flere lysprikfisk også rovfisk, blandt andet en tussefisk, der - foruden sin rolle som tandfyldt monsterfisk i filmen 'Find Nemo' - især er kendt for sit lysorgan, der typisk sidder oven på fiskens hoved. Lige nu ligger den i dybfryseren, og skal undersøges for blandt andet kulstof hjemme i Århus. Udvekslingen af kulstof mellem himmel og hav er et delikat regnestykke, som let kan komme ud af balance. Man ved bare ikke, hvor følsomme processerne er. Drivhuseffekt Det er vigtigt at finde ud af. For hvis balancen tipper, kan det betyde, at havene begynder at optage kulstof mindre effektivt, end det sker i dag. Hvis de enorme mængder CO2, der er lagret i havene, frigives i atmosfæren, vil det få temperaturen i atmosfæren til at stige og risikerer at skabe katastrofale klimaforandringer. Fuld skrue 'Vædderen' sejler nu med en hastighed på op mod 18 knob (godt 33 kilometer i timen) for at nå i havn i Cape Town i morgen tidlig klokken 8.00. Normalt sejler ekspeditionsskibet med en gennemsnitshastighed på 14 knob, men da forskerne har brugt næsten dobbelt så mange timer på at samle prøver, end der var budgetteret med på dette togtben, har 'Vædderen' sat ekstra gang i skruen for at overholde tidsplanen.