0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fysikere puster nyt liv i en halvdød kat

Danske forskere har taget et stort skridt til at løse en af verdens største kvantemekaniske gåder. Det genopliver et over 80 år gammelt tankeeksperiment om, hvorvidt en kat i en lukket metalboks kan være død og levende på samme tid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DREYER METTE/Politiken-Tegning
Foto: DREYER METTE/Politiken-Tegning

Kvantekat. Den østrigske fysiker og nobelpristager Erwin Schrödinger blev verdensberømt, da han lavede tankeeksperimentet ´Schrödingers kat' hvor han forsøgte at udstille det absurde i Niels Bohrs kvanteteorier. Nu forsøger danske fysikere at udføre eksperimentet. Dog ikke med katte men med trampoliner på størrelse med et hår.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I nat drømte jeg, at jeg var en elektron. En af livets mindste byggesten, der adlyder de mystiske regler, der hersker i den mikroskopiske kvanteverden.

Det var en syret oplevelse, for jeg kunne være to steder på samme tid. Mens jeg om eftermiddagen sad på Rådhuspladsen i København og skrev en artikel om den ældgamle grønlandshaj, spiste jeg også morgenmad på Meyers nyslåede Michelin-restaurant Agern på Manhattan i New York. Islandsk skyr med pære og mysli. Et stykke rugbrød med avocado. Friskpresset appelsinjuice. Og en rygende varm kop kaffe.

Jeg tror, drømmen kom til mig, fordi jeg dagen før havde haft en svimlende snak med professor Ulrik Lund Andersen fra DTU Fysik, som i dag offentliggør et eksperiment i tidsskriftet Nature Communications, der på sigt kan gøre det muligt at teste, om ting, man kan se med det blotte øje, kan være i to forskellige tilstande på samme tid.

Det var Niels Bohr, der for over 100 år siden fødte teorien om, at den mikroskopiske verden i form af eksempelvis elektroner, neutrinoer og lyspartikler, der er de mindste byggesten for alt det, der findes i vores univers, ikke adlyder de sædvanlige fysiske love, som Newton lancerede for flere hundrede år siden. Med lanceringen af teorien blev Niels Bohr fader til et nyt felt inden for fysikken, nemlig kvantemekanikken.

»Teoriens forudsigelser står i skarp kontrast til vores daglige oplevelser og er til tider grænsende til det bizarre. For eksempel siger kvantemekanikken, at partikler kan være to forskellige steder på samme tid, og lys kan være tændt og slukket på en og samme tid. Teorien overgiver sig heldigvis til den almindelige klassiske fysik, når vi betragter ting som for eksempel æbler, mennesker og planeter. Det er jo egentlig ret betryggende at vide, at æblet kun ligger i frugtskålen«, siger Ulrik Lund Andersen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere