Lyt til artiklen
De fleste har mærket intuitivt, at dybe åndedræt virker stabiliserende på en sindsstemning. Det bliver brugt i forbindelse med behandling af stress eller angst, og det er en væsentlig del af repertoiret inden for yoga, mindfulness og meditation. Omvendt begynder folk i panik ofte af trække vejret kort og hektisk.
Nu har en professor på Stanford University sammen med sit forskerhold – og med hjælp fra mus – fundet ud af, hvordan det foregår. Forskerholdet har fundet frem til de stier i nervesystemet, som gør, at åndedrættet har en indflydelse på sindet. Og identificeret generne, der er ansvarlige for kommunikationen mellem åndedræt og følelser.
