Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Et forskerhold er blevet klogere på, hvad der sker i hjernen hos patienter med Parkinsons sygdom, når de tænder for hjernepacemakeren og de voldsomme rystelser forsvinder. På dette røntgenbillede kan man se, hvor dybt elektroderne er placeret i hjernen. Foto: Hellerhoff.

Et forskerhold er blevet klogere på, hvad der sker i hjernen hos patienter med Parkinsons sygdom, når de tænder for hjernepacemakeren og de voldsomme rystelser forsvinder. På dette røntgenbillede kan man se, hvor dybt elektroderne er placeret i hjernen. Foto: Hellerhoff.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere afslører hemmeligheden bag dyb hjernestimulation

En hjernepacemaker kan dæmpe rystelserne hos patienter med Parkinsons sygdom med øjeblikkelig virkning. Nu har et forskerhold afsløret, hvad det er der sker i hjernen, når patienterne trykker på knappen på fjernbetjeningen.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der sidder en engelsk gentleman iført en mørk jakke, en lyseblå skjorte og en mønstret butterfly i en stol med en fjernbetjening i hånden.

Han fortæller til et kamera med veloplagt britisk accent, hvordan han har fået en elektrode opereret ind i hjernen, der er forbundet til et batteri, som sidder under huden i hans venstre bryst.

»Nu slukker jeg for mig selv«, siger manden.

Han tager en dyb indånding, mens han fører fjernbetjeningen op til brystet og trykker på en knap. Der kommer en høj biplyd fra brystet. Manden begynder straks at ryste meget kraftigt med den højre hånd, og hans ben begynder at trippe. Han ryster så kraftigt, at han øjeblikkeligt må lægge fjernbetjeningen fra sig.

»Nu bruger jeg 90 procent af min opmærksomhed på at kontrollere mine rystelser og …«, siger han stakåndet og fortsætter efter en anstrengt pause:

»Lige nu tænker jeg på Parkinsons sygdom hele tiden«.

Han forsøger at holde den rystende hånd i ro med den venstre. Det hjælper ikke så meget, og de to hænder ryster i takt.

»Jeg kan ikke koncentrere mig om samtalen…”, siger han langsomt og gisper efter vejret. Han rækker ud efter fjernbetjeningen og lægger den med besvær til sit bryst. Der lyder et bip igen. Rystelserne falder helt til ro nærmest øjeblikkeligt, og han genvinder kontrollen med sin krop.

Han tørrer sveden af overlæben med sin finger og puster ud efter kropsanstrengelserne, som varede mindre end et minut. Han smiler stille ind i kameraet, mens han til sidst fisker et lommetørklæde ud af lommen og tørrer kinderne af for sved.

Hjernens svar på en pacemaker

Han er ikke den første patient med Parkinsons sygdom, der har fået en elektrode opereret dybt ned i hjernen for at få kontrol over de voldsomme bevægeforstyrrelser, som kommer i takt med, at sygdommen udvikler sig.

Det har man gjort siden 1994 og på globalt plan er der over 150.000 Parkinson patienter med fremskreden sygdom, der har fået foretaget det hjernekirurgiske indgreb, hvor en strøm kan få rystelserne til at forsvinde som dug for solen. Den strømførende hjerneelektrode bliver også kaldt for en hjernepacemaker, fordi den ligesom en pacemaker til hjertet, kan genskabe kontrollen af et organ i ubalance med elektriske impulser.

Selv om det er en effektiv behandling, så ved man ikke, hvad det er, der sker i hjernen, når man sætter strøm til det område dybt nede i hjernen, som hedder den subthalamiske kerne, der er på størrelse med en ært.

Den virkelighed har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fra Aarhus Universitet nu lavet om på. Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at hjerneskanne ti engelske patienter to gange hver. Under den første hjerneskanning var elektroderne i deres hjerner slukket og så tændt under den anden.

Det tænder strømmen for

På den måde er det lykkedes forskerne, at kortlægge de netværk i hjernen, som bliver sat i gang, når patienten tænder for strømmen med fjernbetjeningen og rystesymptomerne forsvinder. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scientific Reports under Nature.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er med et slag blevet klogere på, hvad det er, der sker i hjernen hos Parkinson patienter, når de tænder for den dybe hjernestimulation. Vi kan se, at den syge hjerneaktivitet, som karakteriserer en Parkinson patient, normaliseres til en vis grad, og at balancen i hjernen til dels bliver genoprettet«, siger professor Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og Oxford University, som har stået i spidsen for den aktuelle forskning.

I deres arbejde har forskerne lavet en computermodel over, hvad det er, der sker i hjernen hos en Parkinson patient, når man henholdsvis tænder og slukker for strømmen.

Rammer hjernens følelsescenter

Ved at sammenligne hjerneaktiviteten i de to situationer, har de kunnet lokalisere de steder i hjernen, hvor strømmen gør en signifikant forskel og resulterer i en markant øget hjerneaktivitet. I den dugfriske videnskabelige artikel præsenterer de resultatet af den dybe hjernestimulation ved at udstyre en grafisk fremstilling af hjernen med større eller mindre bobler, der fordeler sig over det meste af hjernen.

»Den dybe hjernestimulation sætter ikke kun et fingeraftryk lokalt, men øger hjerneaktiviteten flere steder over hele hjernen. For eksempel ser vi en markant øget aktivitet i den del af hjernebarken, der sidder lige over øjenhulerne, som hedder ’den orbitofrontale cortex’. Det er den del af hjernen, som har med følelser at gøre. Det kan måske også forklare, hvorfor et af de første symptomer på Parkinsons sygdom - foruden at miste lugtesansen - er, at man bliver deprimeret«, siger Morten Kringelbach.

Inspiration til bedre behandling

I deres computermodel kan de også simulere, hvad der ville ske, hvis man satte elektroderne andre steder i hjernen, og hvordan en strøm ville påvirke hjerneaktiviteten i den syge hjerne.

»På den måde kan vi regne os frem til nye steder i hjernen, hvor det måske ville være mere hensigtsmæssigt at operere en elektrode ind, som ville være endnu bedre til at dæmpe rystebevægelserne hos patienterne. Eller måske kunne vores model også give inspiration til at operere ikke en men flere elektroder ind i hjernen på patienterne, som dels kunne få depressionen til at lette og dels kunne få dem til at genvinde deres tabte lugtesans«, siger Morten Kringelbach.

Kan hjælpe mod andre lidelser

Evnen til at simulere, hvad der sker i hjernen, når man sætter strøm til den lokalt, vil også kunne hjælpe i behandlingen af andre sygdomme, hvor man i stigende grad forsøger at benytte sig af dyb hjernestimulation som en behandlingsmulighed. Som for eksempel i behandlingen af smerte, spasmer, depression, ocd og tourettes syndrom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis man tilgik disse patientgrupper på samme måde, som vi har gjort i vores aktuelle studie af Parkinsons sygdom, ville man med en kombination af hjerneskanninger og computermodeller kunne kortlægge, hvad det er for nogle netværk i hjernen, der gør en forskel for den enkelte patient før og efter, at der bliver sat strøm til hjernen«, siger Morten Kringelbach og fortsætter:

»På den måde kan vi blive klogere på, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt og givende at operere elektroderne ind på fremtidens patienter og gøre en forskel i de tilfælde, hvor en medicinsk behandling har vist sig nytteløs«.

DOKUMENTATION: Uncovering the underlying mechanisms and whole-brain dynamics of deep brain stimulation for Parkinson’s disease

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden