Må man samkøre oplysninger om etnisk herkomst, alder, helbredsmæssige forhold og borgerens jobmotivation i et forsøg på at forudse, om en arbejdsløs har risiko for at ende som langtidsledig?
Det var Datatilsynet ikke blevet hørt om, da Folketinget 30. april underskrev en ny beskæftigelseslov, der blandt andet indeholdt forslaget om at indføre en algoritme, som kan bruges til at vurdere arbejdsløses risiko for at ende i langtidsledighed.
Sidetallet i den samlede beskæftigelseslov var meget omfattende, så Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) udvalgte de relevante dele af forslaget til gennemsyn i Datatilsynet, hvilket er normal praksis ved større lovforslag. De vedhæftede dog ikke delen om brug af de lediges data.
Ikke optimalt, udtalte Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, dengang.
»Det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler«, lød det fra Cristina Gulisano.
Derfor satte man sig for at granske beskæftigelseslovens paragraffer igennem endnu engang, denne gang også om profileringsværktøjet til de ledige.
Det nye høringssvar blev offentliggjort lige op til weekenden og de store sommerferieuger. Datatilsynet har to hovedbudskaber:
For det første er værktøjet ikke i strid med hverken databeskyttelsesforordningen, GDPR, eller databeskyttelsesloven.
Det skyldes, at der ikke træffes beslutninger alene på grund af profilafklaringsværktøjets vurdering, men at det kun indgår som et redskab i sagsbehandlingen.
For det andet udtrykker Datatilsynet kritik over, at der ikke blev hentet en udtalelse hos dem forud for lovforslagets vedtagelse.
Et spørgsmål om vores demokrati
Så det stred ikke imod lovgivningen, det værktøj, der blev stemt igennem, hvilket der ellers var tvivl om.
Men sagen slår en kile direkte ned i en debat, som vi først lige er begyndt at dykke ned i.
Kritikerne kalder det et skridt mod overvågningssamfund, mens tilhængerne betegner det som hjælp til at forebygge samfundsmæssige problemer – såsom langtidsledighed.
Uagtet om man er tilhænger af det ene eller det andet synspunkt, ændrer det dog ikke ved, at beslutninger af samfundsdefinerende karakter skal træffes af de folkevalgte, mener lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt.
Og det var ikke tilfældet ved gennemførelsen af den omtalte beskæftigelseslov, hvor adskillige politikere, Politiken talte med, end ikke vidste, at profileringsværktøjet havde været en del af loven, de stemte om.
Paragraffen om profilering af samtlige ledige lå nemlig helt nede på side 212 i beskæftigelsesloven, og den blev aldrig taget op til diskussion i Folketingssalen.
Det til trods for, at Folketinget efter sagen om Gladsaxe-modellen, der omhandlede samkørsel af data for at finde socialt udsatte børn, aftalte, at sager om datasamkøring og profilering af borgerne skal underlægges de folkevalgtes demokratiske kontrol.
»Det her handler om, hvem det egentlig er, der bestemmer, hvordan fremtidens danske samfund skal være. Mit budskab har altid været, at den slags beslutninger skal være hos de danske folkevalgte«, siger Hanne Marie Motzfeldt.
Men ligger de valg ikke hos de folkevalgte nu?
»Nej, det gør de ikke. Vi kører med så mange bemyndigelser rundt omkring, at det offentliges brug af teknologier og data i vidt omfang styres af embedsværket inden for nogle alleryderste grænser fra EU«, siger Hanne Marie Motzfeldt.
