0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere lande begrænser brug af videotjenesten Zoom

Mange lærere verden over benytter den amerikanske videotjeneste Zoom. Men sikkerheden er ikke i top.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viden og tech

Videotjenesten Zoom bruges flittigt rundt om i verden, nu hvor vi coronakrisen forhindrer os i at mødes fysisk. Blandt andet er det blevet brugt til at holde virtuel undervisning, møder eller påskefrokoster – faktisk så meget, at verbet ’at zoome’ er på vej ind i ordforrådet i Danmark.

Zooms popularitet kan skyldes, at den er en tand lettere at tilgå end andre videotjenester. Det er gratis, og man kan have et videomøde med op til 100 mennesker.

Men ifølge Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver, er dette alt sammen klare faresignaler, der lugter af usikkerhed.

»Man skal være skeptisk med produkter, der kommer fra eksempelvis USA og Kina, og som er gratis, for det kan nemt være fordi, du betaler med dine data uden at vide det«, siger hun.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere