To af Danmarks førende forkæmpere for henholdsvis borgernes rettigheder og dataetik opfordrer nu politikerne til at overveje at øge overvågningen af danskerne.
Det skal ske i et forsøg på at vinde kampen mod corona, men det skal være meget nøje afgrænset til netop det formål, understreger Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, der værner om grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder, og Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet og en af landets førende juridiske eksperter inden for dataetik og databeskyttelse.


























