Ved at kombinere hudceller fra to hanner har et forskerhold avlet museunger med celler kun fra hanner. Det kan også lykkes for mennesker, siger forskeren bag.

Det er lykkedes for mus: Ny forskning kan blive banebrydende for mænd, der vil have børn med hinanden

Et hold japanske forskere har for første gang avlet museunger med to biologiske fædre.
Et hold japanske forskere har for første gang avlet museunger med to biologiske fædre.
Lyt til artiklen

Vi er vant til, at det kræver en sædcelle fra en mand og et æg fra en kvinde for at lave et barn. Men i Japan er det nu lykkes et hold af forskere at avle museunger kun med to biologiske fædre. Og forskningen kan blive banebrydende for mænd, der gerne vil have biologiske børn med hinanden.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Ved at kombinere celler fra to hanner har forskerne fra Kyushu University kunnet skabe et æg med deres gener. Den metode forsøger de nu at kopiere fra muse- til menneskekroppe.

»Ser man på det fra et udelukkende teknologisk perspektiv, kan det blive muligt for mennesker om ti år«, siger forskningsleder Katsuhiko Hayashi.

Andre forskere mener dog, at den tidshorisont er for optimistisk, da ingen forskere endnu har fremstillet laboratoriedyrkede æg fra kvindelige celler.

Museunger har det godt

Tidligere har forskere skabt mus, der i teorien har to fædre. Men det er første gang, at man har formået at fremstille et æg, der kan anvendes til reproduktion.

I helt korte træk har det japanske studie omprogrammeret hudceller fra hannerne med det mandlige XY-kromosom, slettet Y’et og erstattet det med et X-kromosom fra en anden han. På den måde har de skabt det kvindelige XX-kromosom fra to hanner.

Ud fra det har de fremstillet et æg, der efterfølgende er blevet befrugtet i videnskabeligt fremstillede æggestokke med normal sæd fra mus. Det kom der i alt syv museunger ud af.

Og modsat tidligere forsøg har museungerne det rigtig godt efter fødslen og ser ud til at få et liv som alle andre mus.

»De ser fine ud, de ser ud til at vokse normalt«, siger forskningslederen Katsuhiko Hayashi.

Men fordi det kræver længere tid at producere et menneskeligt æg, kan det øge risikoen for uønskede genetiske forandringer undervejs, hvis metoden kommer til at virke hos mennesker, mener nogle forskere.

Lykkes det, vil det på den anden side være et gennembrud for forskningen på området. Desuden vil metoden kunne behandle alvorlige fertilitetsudfordringer hos mennesker, skriver The Guardian.

Mandlige mus er mest utilregnelige

Det er anden gang på en uge, at forskning i mus skaber internationale overskrifter.

I begyndelsen af ugen skrev den amerikanske avis The New York Times, at forskere på Harvard Medical School i et studie af mus for nyligt har opdaget, at hanner udviser mere utilregnelig adfærd end hunner. Det er stik modsat den gængse opfattelse i videnskaben, hvor hanner er blevet anvendt langt oftere, fordi man antog, at hunnernes hormoner forstyrrede forskningen.

»Det kan faktisk være, at vi i 100 år har gjort det helt baglæns. I virkeligheden påvirker de mandlige hormoner adfærd i langt højere grad end kvindelige«, siger forskeren bag, Sandeep Robert Datta.

Johanne Lerhard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her