Som led i en storstilet ændring af den politiske kurs på Facebook, Instagram og Threads har topchefen Mark Zuckerberg gjort op med de uafhængige faktatjekkere på platformene. De er for politiske og har indført for meget censur.
Den nye kurs indebærer desuden, at flere nedsættende udtalelser om kvinder, seksuelle minoriteter og indvandrere skal være tilladt. Opslag med politisk indhold skal prioriteres højere. Internt har han hyret Trump-støtter på centrale poster og afskaffet målsætninger om balance mellem køn og etniske grupper i koncernen.




























