Metas aktie falder 4,8 procent, efter at selskabet har leveret regnskab for andet kvartal.
Det skriver MarketWire.
Det lyder, at moderselskabet til Facebook har leveret en skuffende prognose for omsætningen i tredje kvartal, hvilket øger investorernes bekymringer i forbindelse med investeringerne i kunstig intelligens.
Forventningen for næste kvartal lyder på en omsætning mellem 61 og 64 milliarder dollar - altså mellem knap 398 milliarder kroner og omkring 417 milliarder kroner.
Selskabet har, trods skuffelsen hos investorerne i andet kvartal, leveret en omsætning, der er vokset med 28 procent til 60,8 milliarder dollar - svarende til omkring 397 milliarder danske kroner.
ritzau