Crispr.Det er et af tidens hotteste emner. Crispr kan forstås som en saks, der meget præcist kan klippe de dele af vores dna ud, som f.eks. medfører bestemte sygdomme. Men Crispr kan også bruges til målrettet modificering af planter og måske være med til at løse vores klimaproblemer. Den danske forsker Barbara Ann Halkier fra Københavns Universitet (KU) fortalte lørdag om, hvordan forskere på KU er i gang med at genmodificere rapsplanten, der indeholder glucosinolat – sennepsolie – som i for store mængder er skadelige for dyr. Derfor kan danske landmænd kun bruge omkring 10 procent rapsmel i dyrefoderet, selv om de selv har masser af raps på marken, og importere sojafoder fra den anden side af jordkloden. Hvis forskerne lykkes med at mutere en rapsplante uden glucosinulat, kan vi kraftigt nedsætte brugen af soja, der i dag dyrkes intensivt i bl.a. Brasilien på bekostning af regnskov og biodiversitet.
Kvantecomputere. De færreste danskere uden for Niels Bohr-instituttet og DTU forstår nok for alvor, hvad kvantecomputere går ud på. Men det handler om computere, der ikke kun kan regne i binære værdier, der enten er nul og en. Kvantecomputeren kan også regne i flydende tilstande, hvor værdier kan være både nul, en, nul-og-en samtidig eller enhver værdi derimellem. Puha... Men det får altså deres regnekraft til at eksplodere, så vi – skønnede professor Charles Marcus fra Niels Bohr Instituttet lørdag – i løbet af det næste årti kan løse problemer, som vi ikke har en chance for at løse i dag. Vi vil dermed kunne udtænke klimaløsninger og behandle sygdomme i et omfang, vi ikke kender i dag. Det bliver også muligt at bryde koder som Nem-id, hvilket ingen menes at kunne i dag. Nye løsninger, nye udfordringer.
