Et opdateret styresystem til iPhone, der skal sætte en stopper for hemmelig overvågning af brugerne, er lige på trapperne og kommer ud i løbet af de kommende uger, oplyser Apple på et pressemøde.
Opdateringen, der blev bebudet allerede i juni sidste år, ventes at blive et alvorligt slag for den del af reklamebranchen, der lever af at spore brugerne og målrette annoncer. Et skøn lyder, at det kommer til at koste dem 160 milliarder kroner om året.