Annonce
Debat 15. jul. 2010 KL. 09.34

Romaer og danskernes skrald

Er jeg den eneste, der skammer mig på nationens vegne, spørger forfatter Lise Nørgaard.

Alt er relativt, også fattigdom.

Det er ca. 80 år siden – før vi fik den første socialreform i begyndelsen af 1930’erne – at nogen dansker uforvarende blev så forarmet, at han og hans familie hverken havde at bide og brænde og et tag over hovedet.

Anderledes med de romaer fra Rumænien, der nu rejser tusinder af kilometer for at komme til vores forjættede land.

De pynter ikke i det velfriserede danske landskab, og forleden blev 23 af dem sendt hjem af politiet med besked om ikke at vise sig igen.

Sov på kasserede madrasser
Den uheldige lille skare havde delvis indrettet sig i en faldefærdig ejendom på Amager Fælled, delvis i et krat i fri luft.

De sov på kasserede madrasser eller i lasede tæpper, og de levede fortrinsvis af madvarer, vi danskere havde smidt ud.

LÆS OGSÅ Er udvisningen af romaerne rimelig?

For at samle penge til familien derhjemme havde nogle af dem samlet og solgt de flasker, danskerne havde smidt fra sig, når de havde tømt indholdet.

Angiveligt havde andre haft held til at trylle nogle håndører fra danskernes lommer og over i deres egne eller tjent lidt til dagen og vejen ved svindel og humbug.

Ville hellere have almindeligt arbejde
Flere af dem forsikrede, at de hellere ville have haft et almindeligt arbejde, men de havde søgt forgæves. Så nu var det altså ud af riget – i første omgang med færgen til Polen.

Sideløbende med mediernes beretninger og billedreportager om, hvordan de 23 romaer skæmmede vores territorium, diverterede de samme medier os endeløst og begejstret med skildringer af det muntre og pengekrævende liv på festivalen i Roskilde.

Ikke blot om musikken, men om øllet, der flød i stride strømme, og rundt om deltagerne flød det også med alt muligt andet.

Så da de forlod området, lignede det en gigantisk losseplads med fri adgang for rotter og måger.

Men også for en lille flok, der ud af skarndyngerne kunne hale brugbare genstande som telte, møbler, madrasser, tæpper, klædningsstykker, mad i dåser og drikkevarer i flasker.

Alt sammen noget, festdeltagerne ikke havde gidet tage med sig, før de udmattede af oplevelserne vendte hjem til deres kollegieværelser eller andre former for logi. De havde efterladt for millioner, syltet ind i ulækkert affald.

LÆS OGSÅ Danmark siger nej til nomader

Selv, eller netop, i en krisetid er møgdyngerne efter festivalen og tilsvarende tiltag monumenter over, hvor vidt det kan komme i et overflodssamfund, hvor egoet dyrkes uden tanke på andre.

Mens traktorerne fjernede det sidste skarn på dyrskuepladsen i Roskilde, sad de 23 udviste romaer på færgen til Polen og udtænkte måder, hvorpå de kunne skaffe sig mad, når de havde brugt de spisebilletter, de havde fået af det danske politi.

Jeg lader billedet stå til eftertanke. Om den pinlige forskel på rig og fattig. Er jeg den eneste, der skammer mig på nationens vegne?

Mens traktorerne fjernede det sidste skarn på dyrskuepladsen i Roskilde, sad de 23 udviste romaer på færgen til Polen

Se også

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

22. maj. KL. 00.01 Tolle lege

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning