Lars Olsen, helt ærligt, er klassesamfundet ikke noget, der hører fortiden til?

»Mange danskere tror, at Danmark består af én stor middelklasse med undtagelse af en lille gruppe af hjemløse, misbrugere og misrøgtede børn. Men Danmark er stadig et klassesamfund med store forskelle i levevilkår, magt og muligheder. Vi kan også se, at klasseskellene vokser, og at overklassen stikker af fra resten af samfundet. I 1985 var den disponible indkomst for et medlem af overklassen 2,4 gange så høj som en fra arbejderklassen, i 2009 var det steget til 3,9. Og formuerne er endnu mere skævt fordelt. Geografisk har de højere klasser isoleret sig i de velstillede kvarterer i hovedstadsområdet og i et vist omfang i Aarhus, og det er deres børn, der går i de ’gode skoler’ og senere i tilværelsen får de magtfulde positioner i samfundet«.

Nu er det efterhånden ved at være over ti år siden Anders Fogh Rasmussen aflivede klassesamfundet. Hvorfor en ny klasseinddeling?

»Fordi en ny klasseinddeling, som vi lægger frem i bogen ’Det danske klassesamfund’, er et vigtigt redskab for at forstå det samfund, vi lever i. For det andet er denne viden afgørende i forhold til de politiske beslutninger. Hvis politikerne antager, at Danmark er én stor middelklasse, ja, så vil de også planlægge efter denne opfattelse og føre en politik, der overser skellene – for eksempel mellem overklassen og arbejderklassen«.

LÆS OGSÅ Den nye klassekamp svigter

Hvem er eliten?

»Overklassen er selvstændige, topledere og folk med videregående uddannelse, der tjener mere end det tredobbelte af den typiske indkomst, dvs. over 1,2 millioner kroner om året. De udgør én procent af befolkningen. Den højere middelklasse, som udgør 9 procent, har mange karaktertræk til fælles med overklassen – bare i mindre målestok. Det er der, vi finder knap så højtlønnede selvstændige og topledere, toneangivende journalister og mange af de ansatte på universiteter og højere læreanstalter, der har en definitionsmagt i forhold til den offentlige debat«.

Klasseinddeling.  Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Hvilken klasse tilhører du selv?

»Jeg tilhører den højere middelklasse, fordi jeg har en akademisk uddannelse – ud fra min indkomst som freelanceforfatter gør jeg ikke. Men det er min klasse og overklassen, der har størst indflydelse på resten af samfundet«.

Har alle samfund ikke altid haft en fungerende elite, der har været bedre stillet end de øvrige klasser?

»Det er rigtigt, at der altid har været en elite. Jeg tror aldrig, at vi opnår et klasseløst samfund. Jeg er ikke utopisk socialist, men det er en faretruende udvikling, at klasseskellene vokser, og at politikerne forgylder de bedst stillede«.

LÆS MERESocialdemokraternes 'nye' klassekamp er ikke nok

Forgyldt?

»Tag de to skatte- og krisepakker, som VK-regeringen og DF vedtog: forårspakken og genopretningspakken. Analysen af de to krisepakker viser, at de store vindere var overklassen. Skattelettelserne blev især givet i toppen, mens stigende afgifter, besparelser og fastfrysning af personfradraget ramte bredt. Pakkerne betød, at en familie i overklassen fik over 27.000 kroner ekstra pr. person, mens en familie i arbejderklassen mistede flere tusinde«.

Har med Thorning-regeringen?

»Det største økonomiske indgreb har været skattereformen i 2012, som regeringen indgik med V og K. Hovedvinderne var her den højere middelklasse. De får både glæde af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og lettelser i topskatten. Vores røde regering har været med til at forstærke den ulighed, der skabes på arbejdsmarkedet og gennem den skæve formuefordeling. Samtidig med at overklassen og den højere middelklasse er blevet rigere, er underklassen også er blevet større. Altså den gruppe, der er ude af arbejdsmarkedet i mere end 4/5 dele af et år«.

DEBATChampagnesocialisterne bobler frem

Hvorfor er underklassen vokset?

»Den ene forklaring er, at arbejdsmarkedet er blevet mere råt, og at man kræver, at folk er 100 procent effektive, hvilket langtfra alle kan håndtere. Samtidig har indvandringen gjort underklassen større. At påstå Danmark er klasseløst er simpelthen forkert. Jeg håber, politikerne vil bruge denne viden til at reflektere over deres fordelingspolitik, og hvordan de kan træde op mod klasseskellene i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Hvis man vil have den brede befolkning til at yde ofre i krisetider – med faldende realløn og besparelser i den offentlige sektor – må overklassen og den højere middelklasse også medvirke til at betale«.