Annonce
Annonce
Debat

DR's nyhedschef har taget en hel tv-genre og ansatte som gidsler

Ulrik Haagerups undskyldning var et kamufleret angreb på tv-folk.

24
Annonce

I torsdags overværede en journalist fra TV-avisen nogle optagelser til et tv-program foran Retten i Hjørring. Uheldigvis misforstod han situationen. Han kaldte det over for TV-avisens seere »en demonstration« - og det var det ikke.

Det var optagelser til en faktaserie, som skulle have været sendt på DR 1 til februar, hvor almindelige danskere får luft for deres frustration over for magthaverne med hjælp fra en tv-vært.

Den misforståelse måtte DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, sige undskyld for. Men direktørens undskyldning var et kamufleret angreb på de tv-folk, som journalisten mødte i Hjørring.

LÆS OGSÅBrancheorganisation om DR: »Det er for ringe«

Deres påståede fejl består i, at de har sørget for at bringe sure borgere tæt på den bankdirektør, som borgerne er sur på. Helt i overensstemmelse med programmets formål.

Haagerup fik stoppet deres program, selv om de intet forkert har gjort. Og sagen er ved at få endnu flere uskyldige ofre: selve faktagenren og alle dem, der arbejder med faktafortælling på tv.

For i stedet for at nøjes med at undskylde TV-avisens banale fejl har Ulrik Haagerup kriminaliseret hele faktagenren.

Han har kaldt tv-folkenes metoder for »forkastelige« og »pinlige«, og han har endda undskyldt TV-avisens fejl med, at »en nyhedsjournalist slet ikke har fantasi til at forestille sig, at sådan noget kunne være iscenesat«. Det er i grunden mærkeligt.

LÆS MEREDR-chef kalder iscenesat demonstration for »forkastelig«

For få meter fra TV-avisens nyhedsrum sidder masser af andre redaktioner, som hver dag iscenesætter og tilrettelægger optagelser til tv. Og rundt om på produktionsselskaberne sidder flere hundrede tilrettelæggere, som lever af at gøre det samme. For det er netop, hvad tv er: tilrettelæggelse.

At lægge noget til rette, så det kan fanges af kameraet.

Godt tv skal fremkalde stærke følelser. Det kræver, at historien er godt fortalt med en fængende start og en spændende slutning. At det kedelige og irrelevante er klippet fra. Og at historiens aktører fremstår tydeligt, så seeren forstår, hvad hovedpersonerne vil opnå.

LÆS OGSÅBrancheforening: DR forsøger at flytte aben ud af eget hus

Ikke for at snyde seerne, men for at præsentere dem for en historie, som det er nemt at engagere sig i.

Ligegyldigt omman laver ’Armadillo’ eller ’Liebhaverne’, kræver et spændende faktaprogram iscenesættelse. Altså i betydningen at man bringer sine medvirkende sammen, fortæller dem, hvad der skal foregå, og beder dem om eksempelvis at vende sig mod kameraet og gøre ting flere gange, så man kan filme det fra flere vinkler.

Haagerup fik stoppet deres program, selv om de intet forkert har gjort

Nicolai Würtz

Og Haagerup har da også en pointe: Det skal man passe på med, når man er en observerende nyhedsjournalist på TV-avisen.

Men tv-holdet i Hjørring og resten af branchen har intet at undskylde: Iscenesættelse er en bydende nødvendighed, hvis man gerne vil have sit faktaprogram set og forstået.

Alternativet til tilrettelæggelse er ikke mere sande tv-programmer. Alternativet er ingen tv-programmer, for det er tilrettelæggelsen, der gør tv-fortællingen journalistisk, økonomisk og praktisk mulig.

Når en gruppe unge tager af sted til Indien for at arbejde i tøjindustrien (som i DR’s udsendelse ’Blod, sved og T-shirts’), eller når to slagkraftige debattører tager rundt i prostitutionsmiljøet (som i TV 2’s ’Mormors bordel’), så er det jo ikke en idé, de selv har fået, og som tilfældigvis er blevet filmet.

Koncepterne er dygtigt udviklet og programmerne planlagt, inden optagelserne går i gang. Og rejse og forplejning er betalt af tv. Er det pinligt?

Nej, det er tilrettelæggelse.

LÆS OGSÅ Deltagere i 'iscenesat demonstration' er dybt frustrerede over DR

Når de medvirkende i programmer som DR’s ’Sporløs’ eller TV 2’s ’De bortførte børn’ i rørende og dramatiske situationer finder deres pårørende på den anden side af kloden, så er det jo ikke et udtryk for tilfældigheder og endeløse rundrejser for tv-stationernes penge.

Det er historier, som er researchet færdige hjemmefra, og som så spiller sig ud foran kameraet.

Er det forkasteligt? Nej, det er tilrettelæggelse.

Selv på nyhedsredaktioner, som Ulrik Haagerups egne, er tilrettelægger-værktøjskassen fremme hver eneste dag. Uden dramaturgi kunne programmer som ’Kontant’ og ’Operation X’ ikke være de effektive seermagneter, som de er. Er det »iscenesættelse så groft, at det er helt umuligt for en journalist at forestille sig«?

LÆS OGSÅSeernes redaktør om fadæse: Tv-transmitteret selvbedrag

Nej, det er tilrettelæggelse, uden hvilken det ville være helt umuligt at lave alt det gode fakta-tv, som i dag sendes i primetime.

Det ved DR’s topledelse selvfølgelig godt. Ellers skulle både direktion og bestyrelse lige nu sidde i arkivet og slette alt fra Poul Martinsens ’Broen’ til Mads Brüggers ’Ambassadøren’ sammen med hundredvis af andre prisvindende dokumentar- og faktaprogrammer, som har det til fælles, at de er tilrettelagt.

Men når man kun hører Ulrik Haagerup tale på DR’s vegne, så bliver man i tvivl.

Derfor ville det klæde generaldirektør Maria Rørbye Rønn eller direktøren for DR Medier, Gitte Rabøl, at sende det utvetydige signal til tv-branchen og tv-seerne, at DR har tillid til produktionsmiljøet og programmerne og anerkender, at godt tv kræver tilrettelæggelse.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce