Annonce
Annonce
Debat

Antropolog: Vi er forbrugsjunkier, der skal på afvænning

Vi er nødt til at tænke på andet end økonomisk vækst, siger norske Thomas Hylland Eriksen.

Thomas Hylland Eriksen

BLÅ BOG

Er professor i socialantropologi ved Universitetet i Oslo og forfatter til en lang række bøger på norsk og engelsk. Hans seneste bøger er ’Globalization: The Key Concepts’ (2014) og ’Fredrik Barth: En intellektuell biografi’ (2013). Han har tidligere udgivet bøger om bl.a. affald, lykke og tid.

»Vækst leder ikke automatisk til et bedre samfund, for vækst behøver ikke betyde, at flere mennesker får det materielt bedre – det afhænger af fordelingen. Og så er der ingen åbenlys sammenhæng mellem økonomisk vækst og livskvalitet«.

Sådan siger den norske professor i socialantropologi Thomas Hylland Eriksen til politikeres og økonomers forestilling om, at vejen ud af den økonomiske krise går gennem vækst.

Hylland Eriksen mener, at vi må holde op med at tænke på vækst som det eneste saliggørende, hvis vi skal komme gennem dette århundrede med anstændigheden i behold.

LÆS OGSÅTilgiv os økonomer, thi vi ved ikke, hvad vi gør

Men vi forbruger og forbruger ...

»Jeg tror, de fleste mennesker har en fornemmelse af, at vi må i en anden retning end vækst, og at vi som menneskehed opfører os uanstændigt på et overordnet plan lige nu. På det private plan forsøger de fleste nok at leve op til de værdier, de tror på. Du oplever ikke dig selv som umoralsk, hvis du tager med din gamle mor på ferie til Thailand – du gør en god gerning over for et medmenneske, og at du samtidig bidrager til udslip af klimagasser, bliver mere en eftertanke end en hovedsag. Det, som er vanskeligt, er at få folk til at handle ud fra en forståelse af de langsigtede effekter af det, de gør. Derfor er det nødvendig at sigte mod en politisk orden, så det er rationelt, også på det nære plan, at leve i tråd med økologiske og retfærdighedsbaserede værdier. Men det er i øjeblikket ikke den politiske orden. Den handler kun om vækst«.

Vækst er gud
Thomas Hylland Eriksen mener, at det er naturligt, at moderne mennesker alene forventer noget godt af vækst.

»Det er jo modernitetens credo. Udvikling er et positivt ladet ord, og vækst og udvikling er siamesiske tvillinger. Siden vi begyndte at udvinde fossilt brændstof i stor skala, for ca. 200 år siden, er verdens befolkning blevet syvdoblet, og økonomien, målt i penge og produkter, er blevet mange gange større. Fremskridt og udvikling sidder i rygmarven på det moderne menneske. Vi har for nylig lagt et vinter-OL bag os, og det olympiske motto er ’Citius, altius, fortius’ – hurtigere, højere, stærkere. OL og moderne idræt er ritualer, som hylder moderniteten og fremskridtet«.

LÆS OGSÅDanmark er nummer ni på ny rangliste over velfærd

Men kan vi kun få modernitet og fremskridt med vækst?

»I princippet behøver økonomisk vækst ikke at være miljøødelæggende. Hvis væksten for eksempel finder sted i virtuelle produkter som computerspil, kan man godt forestille sig økonomisk vækst, uden at det medfører en økologisk katastrofe. I praksis er dette imidlertid et regnestykke, som ikke går op, eftersom fortjenesten – f.eks. fra spillene – vil blive brugt i andre sektorer. Økonomisk vækst er en opadstigende spiral, til tider nærmest en tornado. Men til dit spørgsmål: Ja, man kan godt tænke sig en modernitet baseret på noget andet end øget forbrug, hvis fremskridtet forbindes med immaterielle og ikke målbare værdier. Men noget sådant forudsætter et brud med hovedfortællingen om menneskets udvikling fra tradition til modernitet, og det er der, udfordringen ligger nu«.

Den oplagte lærdom, nemlig at økonomien er til af hensyn til mennesker, er åbenbart langt væk. I engelsktalende lande bruger man af og til slagordene ?Peoples first? i politiske debatter, men praksis er ? i land efter land ? ?Profits first?

Krisen er ikke bare økonomisk krise, men også økologisk – og tingene hænger sammen. Hvorfor reagerer vi ikke på det?

»Nogle reagerer – jeg vil påstå, at mange reagerer – men de bliver kørt over. Jeg er for tiden i Australien og forsker i modsætningen mellem økonomisk vækst og økologi, og jeg er blevet slået af mangelen på demokratiske procedurer, når store økonomiske interesser er involveret. Samtidig stemmer de fleste mennesker med pengepungen, når der er valg. Det må vi holde op med«.

Meget apropos: Et flertal i det danske Folketing har for nylig solgt 19 procent af aktierne i det statsejede danske forsyningsselskab Dong til Goldman Sachs, og mens befolkningen protesterede, fastholdt regeringen, at salget til investeringsbanken var godt – økonomisk set. Hvad er det, befolkningen ser, som politikerne ikke ser?

»At meningen med livet er noget andet end at få regnskaberne til at gå i plus. De ser nok også, at finanskapitalisme har mål – altså udbytte til ejere og spekulanter – som står i strid med flertallets interesser. Af og til åbner der sig en afgrund mellem politikere og vælgere, og den er aldrig mere synlig, end når politikerne åbent allierer sig med finanskapitalen«.

LÆS ARTIKELDI med ny vækstplan: Sådan kan Danmark blive 23 milliarder rigere

Vi fortsætter ind i blindgyden

Det ser ud, som om vi nu gør det samme som før krisen – forbrug – for at komme ud af krisen. Med Einsteins ord: Vi gør det samme og samme, men forventer et nyt resultat. Hvorfor gør vi mennesker ikke noget nyt?

»Havde jeg svaret, havde jeg startet en global revolution. Men i retfærdighedens navn: Enkelte gør noget nyt. Der findes en mangfoldig folkebevægelse i Latin-amerika, som også har støtte fra enkelte politiske eliter, som sætter ’buen vivir’ – at leve godt – op mod vækst for vækstens skyld. Men det enkleste svar på spørgsmålet er, at livet i et forbrugersamfund nok kan være bedøvende, men det er også behageligt. Forbrug kan desuden være afhængighedsskabende – som et narkotisk stof«.

Hvordan tænker du?

»Forbrug giver glæde, men den er kortvarig. Et nyt stykke tøj, et spil eller en gadget fortæller dig, at når den ikke er så ny længere, må du ud og købe mere for at holde lykkefølelsen ved lige. I en mere bæredygtig verden ville varer være dyre og servicetjenester være billige. Så ville det betale sig at passe på tingene, og fokus ville flytte sig fra anskaffelse af ting til relationer mellem mennesker. Men der er vi desværre ikke«.

Men er det ikke økonomisk vækst og den europæiske samfundsform, der i sidste ende gør os lykkelige? Fordi den sikrer, at flere mennesker får det bedre?

»Nej. Moderniteten har givet meget, som også du og jeg værdsætter – godt helbred, uddannelse og store muligheder for livsudfoldelse. Men dens bivirkninger bliver også stadig tydeligere, selv for de af os, som høster modernitetens goder uden at betale alt for meget for det. En verden domineret af markedsprincipper fremstår i sidste instans som kold og fremmedgørende og i strid med menneskelige værdier og behov«.

Ingen nytænkning

Ifølge Hylland Eriksen er det meget lidt, vi har lært af den økonomiske krise.

LÆS OGSÅ Økonomisk krise får mange par til at udskyde bryllupsplaner

»Formodentlig har nogen lært noget af krisen, men der er meget lidt, der tyder på, at de politiske og økonomiske eliter er blevet presset til at tænke nyt. Den oplagte lærdom, nemlig at økonomien er til af hensyn til mennesker, er åbenbart langt væk. I engelsktalende lande bruger man af og til slagordene ’Peoples first’ i politiske debatter, men praksis er – i land efter land – ’profits first’. Der er behov for bevægelser af typen ’buen vivir’«.

Men tror du oprigtigt, at sådan en bevægelse har noget at gøre i det store billede?

»Jeg vil ikke udelukke det, men det er klart, at vi her taler om David mod Goliat. Og selv stadig mere dramatiske finanskriser har ikke rokket ved de globale magtstrukturer, som bliver stadig mere kvælende år for år. Så man skal ikke være overdrevent optimistisk. Men pointen er alligevel, at denne type bevægelser kan gå foran og vise, at en anden verden er mulig, et andet liv er muligt, hvis man gør sig uafhængig af det dehumaniserede, nyliberalistiske regime«.

Hvad kan få os endeligt ud af krisen?

»Nye værdier, hvor livskvalitet prioriteres frem for fortjeneste – hvor fænomener, som ikke kan tælles, tæller lige så meget som værdier, der kan tælles. Der findes mange økonomer, som har noget at bidrage med, men generelt har økonomerne – som profession – alt for stor politisk indflydelse«.

Det lyder ideelt, men virker naivt, og imens ser vi, at den ene krise afløser den anden, og ingen kan tilsyneladende forudse, hvad der udløser dem. Tror du ikke bare, at vi er i en permanent krisetilstand fra nu af?

»Måske. De økologiske kriser vil i hvert fald ikke pludselig forsvinde – de bliver bare værre år for år. Verdensøkonomien, et mærkeligt abstrakt fænomen, som først og fremmest eksisterer i kraft af den globale finanssektor, er grundlæggende uforudsigelig og præget af bobler, som sprækker. På den anden side er kriser nødvendige for, at noget nyt kan ske. Lad os bare håbe, at det vil ske på en nogenlunde anstændig og fredelig måde«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce