Hvordan kan det være, at man ikke støtter udbredelsen af kvindefodbold i FCK og moderklubberne KB og B1903? Piger, som for tiden ønsker at melde sig ind i fodboldklubber som aldrig før, skal åbenbart samtidig med træningen også kæmpe for ligestillingen.
Som far til en glad fodboldpige, der samtidig er vældig stor FCK-fan og sæsonkortholder, er det svært at forklare eller begrunde, hvorfor yndlingsholdet ikke har en afdeling for piger og kvinder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

