Arkivtegning: Jørn Villumsen
Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Det kan ikke længere bortforklares med ’langhåret hippiepis’, ligesom danske fødevarer ikke er 'i verdensklasse'

Der er udbrudt krig mellem det konventionelle landbrug og COOP. Men det er ganske enkelt forkert at købe mad, som skader den jord, de gror i, og den krop, de ender i. Hver måned skal være økotober.

Klummer

Så godt som dagligt står jeg i et supermarked og prøver at forklare mit barn (og mig selv), hvorfor vi ikke skal have blåbær fra Brasilien, appelsiner fra Sydafrika eller kantareller fra Polen. Det ser lækkert og fristende ud, men jeg må igen og igen slå fast, at vi kun køber økologisk og så vidt muligt nært produceret mad for ikke at forurene os selv og miljøet. Skuffet kigger barnet efter sæsonfornægtende jordbær og vindruer.

Det ER et dilemma. For de sprøjtede æbler er ofte større, og de ikkeøkologiske appelsiner får økovarianten fra Änglamark til at se møgkedelig, rynket og indtørret ud. Men der er ingen vej udenom. Vi skal hellere undvære end at nøjes. For nylig købte jeg så alligevel, fordi der ikke var andet, en pakke sprøjtebehandlede pink lady-æbler i Netto. En ting var, at de smagte møgkedeligt og melet, noget andet var, at de jo ikke kan rådne! De er sprøjtet så godt og grundigt, at de holder hele kvartaler i frugtskålen. Det er en ret uhyggelig tanke, at det er det, vi spiser: nærmest unedbrydelig mad.

Jeg er gammel nok til at huske dengang, vi skulle lære at vaske vores frugt, inden vi spiste den. Jeg husker, at det blev betragtet som småhysterisk af de voksne, og skulle det nu være nødvendigt? I dag er det ikke længere nok at skylle frugten og købe lidt økomælk, vi skal simpelthen lære ikke at spise madvarer fra konventionelt landbrug mere.

Ja, det lyder radikalt og sort-hvidt, men visse ting i tilværelsen indebærer et rigtigt og et forkert

Ja, det lyder radikalt og sort-hvidt, men visse ting i tilværelsen indebærer et rigtigt og et forkert. Og det er forkert at spise kød fra grise, der har levet et dårligt liv, er smertefuldt halekuperet, kastreret, har boet på for lidt plads og så videre. Det er også forkert at købe madvarer, som skader den jord, de gror i, og den krop de ender i.

Jeg kan allerede nu mærke, at adskillige pressemedarbejdere fra landbrugs- og fødevareorganisationer vil sende mig vrede mails med emnelinjen ’langhåret hippiepis’ og måske endda tage en pause fra at bekrige Coops økotoberkampagne for at bekrige mig. Så skal vi igen høre på argumenter om landbrugets betydning for eksport og vækst og om de danske fødevarer, der er i verdensklasse. Come on, du får sgu ikke en kvalitetskræsen fransk husmor til at vælge Remas pumpede kyllinger til 25 kroner.

Økologi og omsorg for miljøet, sundheden og de næste generationer kan ikke længere afvises som frelst hippiepis. Økologi er ikke engang et øvre middelklassefænomen mere. En undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser at ved at købe økologi for sølle 94 kroner ekstra om måneden, kan vi slippe for 75 procent af de sprøjtegiftrester, vi ellers får i kroppen. 94 kroner. Det er det samme som 2-3 kopper to go-kaffe. Det drejer sig om 10 hverdagsfødevarer: Skift agurker, hvedemel, æbler, jordbær, kartofler, vindruer, tomater, salat, pærer og rødvin til økologi og slip for tre fjerdedele af giften.

Du får sgu ikke en kvalitetskræsen fransk husmor til at vælge Remas pumpede kyllinger til 25 kroner.

Vi har magten som forbrugere. Vi er de stærkeste. Og ofte også de klogeste. Denne ændring i vores spisevaner kommer ikke fra landbruget, organisationerne eller politikerne (der er ret nonchalant med at løsne lidt på kemitilladelserne og kontrollen med drikkevandet). Nej, den kommer fra os, der står ved køddisken og skal træffe det rigtige valg. For en hel kylling skal ikke koste det samme som en stor pose chips, så køb kvalitet, eller stop med at spise kylling. Hvis vi træffer valget, så skal landbruget nok følge os. De producerer jo, hvad folk køber.

Landmændene er ikke onde. De vil bare tjene flest muligt penge og undgå spild ved insekter og ukrudt. Derfor sprøjter de. Sprøjtegifte som Roundup er indtil videre lovlige i EU, men under mistanke for at lede til kræft og diabetes, står der i Samvirkes temanummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

'Sprøjtegift er hverdagskost' lyder rubrikken på Samvirkes kontroversielle tema om pesticider i landbruget. 
Foto af Ken Hermann.
Siden bringes med skriftlig tilladelse fra Samvirkes redaktør og fotografen.
Foto: Ken Hermann

'Sprøjtegift er hverdagskost' lyder rubrikken på Samvirkes kontroversielle tema om pesticider i landbruget.  Foto af Ken Hermann. Siden bringes med skriftlig tilladelse fra Samvirkes redaktør og fotografen.

Der er masser af pesticidrester, især i frugt, men også i grønt og især i udenlandsk produceret mad, men også i dansk. I en tid med stigning i fertilitetsproblemer, adfærdsforstyrrelser, cancer og diabetes giver det naturligvis mening at udfase sprøjtet mad fra husholdningen, når det er mistænkt for at påvirke vores sundhed negativt. Ikke fordi vi ved, at det er cancerfremkaldende, men som en samlet sundheds- og samfundsovervejelse.

Coops kampagne mod sprøjtemidler og for økologi bliver kaldt en skræmmekampagne. Men måske har vi brug for at blive lidt skræmt? En del brugsforeninger har valgt ikke at have Samvirke stående fremme, fordi forsiden med en person, der spiser salat iklædt beskyttelsesdragt og gasmaske er ’stødende’.

Nogle blev også stødt, da der kom rygerlunger og advarsler på cigaretpakkerne. Men vi skal turde tage debatten og ikke gemme den væk. Det er trods alt en samtale, vi har på vores børns vegne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce