Peter C. Kjærgaard er lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie og Visiting Fellow på University of Cambridge.

Han er leder af forskningsprojektet ’Darwin i Danmark’ På en klippe omgivet af frodige regnskovsplanter sidder en ung pige og smiler. Hun leger. Der er noget særligt over hendes ansigtsudtryk: uskyldigt og ubekymret. Men blot få meter væk står en Tyrannosaurus Rex. Det er ganske vist kun en unge, men alligevel ... »Er det ikke farligt?«, lyder spørgsmålet. »Nej, nej, overhovedet ikke«, svarer den udstillingsansvarlige. »Du må jo tænke på, at dette her foregår før syndefaldet. I Edens Have var alle dinosaurer vegetarer. Den Tyrannosaurus, du ser, er hendes kæledyr«. Samtalen foregår mellem en journalist fra den engelske avis The Guardian og Patrick Marsh, der er special effects-designer på et kreationistisk museum, der åbnede i Kentucky i maj. Her tager man den bibelske skabelsesberetning bogstaveligt. Jorden er kun 6.000 år gammel, evolutionslæren (den videnskabelige teori om livets udvikling) forkastes, og Charles Darwin er den store skurk. Der er ikke tale om en lille samling excentriske, religiøse fundamentalister, der har lavet en udstilling i et skur i baghaven. Bevægelsen Answers in Genesis – ’Svar i Skabelsesberetningen’ – står bag åbningen af det stort anlagte museum. Et budget på over 27 millioner dollar giver den besøgende mulighed for at opleve mennesker og dinosaurer i fredelig, vegetarisk sameksistens. Dinosaurerne, hævdes det, blev skabt på sjettedagen og var oven i købet om bord på Noahs Ark. Effekterne er sikret af et stort teater med rystende stole til virtuel oplevelse af syndfloden og animerede modeller af Guds skabninger. Der er ikke gået på kompromis – heller ikke, da man skulle finde folk til at lave museet. Patrick Marsh, der har ansvaret for de animerede dyr, er også manden bag ’Dødens Gab’ og King Kong-attraktionerne til Universal Studies parken i Florida. Det nye Creation Museum er oplevelsesorienteret og rettet mod et ungt, krævende publikum – og deres ængstelige forældre. Konsekvenserne af evolutionsteorien fører direkte til moralsk forfald, hævdes det. I udstillingen symboliseres det af en teenager foran en computerskærm, efter sigende opslugt af pornografisk materiale (som man naturligvis ikke ser). En massiv markedsføring har skabt den ønskede opmærksomhed, og publikum strømmer til. Jeg mødte journalisten fra The Guardian til en konference om videnskab og religion for nylig. Han var rystet. En ting er, at der kan indsamles så mange penge i USA til et projekt, der er så tydeligt manipulerende og fordrejende. Noget andet og mere foruroligende er, at der ikke var bare den mindste smule ironi, tvivl eller distance at spore i hverken udstillingen eller hos de ansvarlige. Syndefaldet og syndfloden er for dem lige så virkelige som tamme dinosaurer med sadler og en verdensomspændende videnskabelig konspiration imod den bibelske sandhed. Indgangshallen er flot anlagt med mure af rå stenblokke. Sådan ser det i hvert fald ud på afstand. Men helt tæt på brister illusionen. De imponerende rå natursten er hule og lavet af glasfiber. Det understreger det forlorne og kunstige, ikke alene ved museet, men ved den voksende religiøst begrundede modstand mod den biologiske udviklingslære. Den amerikanske kreationisme voksede ud af en ny protestantisk fundamentalisme i begyndelsen af 1900-tallet. Faktisk er det fra denne bevægelse, at begrebet ’fundamentalisme’ stammer. Langt de fleste kristne amerikanere vendte sig i begyndelsen imod bevægelsen, men gennem en målrettet markedsføringstaktik lykkedes det efterhånden at få et solidt tag i den amerikanske offentlighed. Strategien har fra starten været at både snige og kæmpe sig ind i uddannelsessystemet. Det blev prøvet ved en række meget omtalte retssager begyndende med den såkaldte ’Scopes abe-retssag’ i 1925. I Tennessee havde man gjort det ulovligt at undervise i enhver teori, der gik imod den bibelske skabelsesberetning, og i stedet lærte eleverne, at mennesket stammede fra laverestående dyr. En lærer, John T. Scopes, meldte sig frivilligt til at bryde loven, og så rullede sagen. Siden har der været over ti større retssager, heriblandt to højesteretssager, hvor kreationister under det ene eller det andet dække har forsøgt enten at ulovliggøre undervisning i evolution eller få kreationistiske alternativer godkendt som undervisningsmateriale. Det er indtil videre ikke lykkedes. Alligevel har der været mange forsøg på at snige kreationismen ind og evolutionen ud i skolerne rundtomkring i de amerikanske delstater. Blandt andet har man i flere skoler skåret de sider ud af biologibøgerne, der direkte omhandlede evolutionsteorien, og har fremstillet advarselsmærkater til lærebøger. I Georgia valgte en lokal skolekommission f.eks. at ignorere en dommers påbud om at fjerne mærkaterne med teksten: »Denne lærebog indeholder materiale om evolution. Evolution er en teori, ikke et faktum, om de levende tings oprindelse. Man skal gå til dette materiale med et åbent sind, studere det nøje og betragte det kritisk«. Der er mange ressourcer involveret. Den amerikanske kreationisme er støttet solidt af pengestærke konservative højrekræfter. Answers in Genesis, der står bag det nye kreationistiske museum, er udbrydere fra Institute for Creation Research – Institut for Skabelsesforskning – der også har sit, dog langtfra så spektakulære museum. Til gengæld har de et uddannelses- og forskningsprogram, der uddeler kursusdiplomer og publicerer egne resultater. Indpakket i indviklede formler og videnskabelig jargon føres her bevis for, at hele den moderne videnskab er galt på den, og at Jorden kun er få tusinde år gammel. Man er med på det nyeste og helt nede på nanoniveau. Her minder de meget om Discovery Institute, der er hovedkvarter for Intelligent Design-bevægelsen og tilbyder bøger, foredrag og fellowships til gæsteforskere. På trods af forsikringer om det modsatte er Intelligent Design-strategien blot en forlængelse af de tidligere tiders forsøg på at underminere de moderne biologiske og geologiske videnskaber og skabe plads til en fundamentalistisk, religiøst funderet idé om en guddommelig skaberkraft som grundlag for alt liv. På Discovery Institute har man været meget omhyggelig med at undgå den bibelske skaber for ikke at falde for samme argument ved domstolene, som den såkaldte kreationistiske videnskab gjorde det. Den gik dog ikke ved den første retslige prøve i Pennsylvania i december 2005, da en dommer meldte klart ud i retserklæringen og sagde, at Intelligent Design ikke er andet end kreationisme i forklædning. Målet er også det samme og for de amerikanske kreationisters vedkommende er der ingen tvivl. Skaberen er den kristne gud. Men det behøver ikke være sådan. Et blik på den europæiske situation i dag viser et andet, mere komplekst billede. Der er ikke længere tale om et rent amerikansk fænomen, som vi smilende kan ryste på hovedet ad fra den europæiske lænestol. Den kreationistiske bevægelse breder sig nu i Europa med tilhængere blandt protestanter, katolikker og muslimer. Gratis undervisningsmateriale – der går imod evolutionsteorien og ind for en religiøst begrundet skabelse – bliver sendt til tusindvis af skoler med opfordringen om at give eleverne et »balanceret billede« af livets historie. Med appel til kulturel og videnskabelig åbenhed er religiøs fundamentalisme i al ubemærkethed på vej til at blive hverdag i Europa, som det længe har været i USA. Men man skal ikke lade sig narre. Det er en trojansk hest. Og det er nødvendigt at advare mod konsekvenserne. Siden december 2006 har videnskabsfolk, politikere og skoler i en lang række europæiske lande modtaget gratis eksemplarer af et stort, flot illustreret skabelsesatlas. Her påstås det, at alle arter har eksisteret uforandrede gennem hundreder millioner år. Enhver tanke om evolution udelukkes, og der konkluderes i stedet, at alle levende væsener, der nogensinde har levet på Jorden, er skabt af Gud. Som bevis for dette fremhæves en række billeder af fossiler og nulevende arter. Farvestrålende biller, krabber, salamandre og bregner skal overbevise læserne om, at det er den eneste mulige, videnskabelige konklusion, man kan drage. Samtidig hænges evolutionsteorien ud som en vaklende, ubegrundet og materialistisk fantasi. Her er det ikke højreorienterede protestanter, der står bag, og det er ikke Bibelen, der er den øverste autoritet. Atlas of Creation er et muslimsk sidestykke til den velkendte kreationisme, hvor Koranens ord er den åbenbarede sandhed. Der er tale om en meget offensiv satsning med udgivelse på tyrkisk, engelsk og fransk, og tusinder af eksemplarer sendt til særligt udvalgte over hele Europa – heriblandt også i Danmark. For nylig er det også nået til USA, blandt andet til flere af Kongressens medlemmer. Men den storstilede muslimske satsning står ikke alene. Den britiske bevægelse Truth in Science – ’Sandhed i videnskab’ – sendte i efteråret 2006 en undervisningspakke ud til samtlige britiske secondary schools, der dækker 7.-12. klasse (altså inklusive de danske gymnasieårgange). Pakken indeholder materiale, der påstår at bevise evolutionsteoriens fejlagtighed og rigtigheden af Intelligent Design. Selv om folkene, der markedsfører Intelligent Design, til stadighed argumenterer for skabelse uden at være specifik om skaberen, så er der i den europæiske målgruppe ingen tvivl. Blandt britiske anglikanske præster findes en stadig større tilhængerskare af både kreationisme og Intelligent Design, på trods af at ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, officielt har afvist en bogstavelig læsning af skabelsesberetningen som en kategorifejlslutning. Vatikanet har siden pave Benedikt XVI været mere imødekommende. I sin første pavelige messe slog han fast, at mennesket ikke bare er et direkte og meningsløst produkt af evolution. Det var en stærk drejning i forhold til den retning, som Johannes Paul II stod for, da han i 1996 udtrykte en meget imødekommende holdning til evolutionsteorien. Ærkebiskoppen af Wien, Christoph Schönborn, var blandt dem, der hilste Vatikanets nye politik velkommen og i pressen glædede sig over Intelligent Design-bevægelsen, fordi det nu med den endelig så ud til at lykkes at få en kreationistisk bevægelse startet i Europa. Med de nye medlemslande i EU er katolikkernes religiøse og politiske magt styrket. Den bliver brugt både åbent og mere skjult gennem et omfattende lobbyarbejde af blandt andet sammenslutningen COMECE, der plejer katolske interesser i EU. Det kunne man se i forhandlingerne til det 7. rammeprogram, hvor der blev sat voldsomt religiøst-politisk pres imod støtte til stamcelleforskning. Lidt længere væk fra det politiske centrum i Europa er den russisk-ortodokse kirke også blevet politisk stærkere og har ligeledes kastet sig ind i kritikken af evolutionsteorien med direkte støtte til en sag mod en skole, der nægtede at undervise i religiøse alternativer. Globalt kommer der flere og flere beretninger fra undervisere og forskere om vanskeligere vilkår, hvor religiøse grupper forsøger at få gennemtrumfet deres særinteresser, blandt andet i udgravning og udlægning af fossiler. I forhold til andre af tidens store offentlige debatter om videnskabens rolle og indhold, som f.eks. klimaforskning og genmodificeret mad, adskiller kritikken af evolutionsteorien sig på et afgørende punkt. Der findes et samlingspunkt for al kritik, som alle er enige om: Den store skurk er Charles Darwin. Det er helt enestående, at en enkelt person bliver tilskrevet så stor symbolsk og direkte videnskabelig værdi. Det er rigtigt, at Darwins bidrag til vores forståelse af evolution og naturlig selektion næppe kan overvurderes. Men gennem de snart 150 år, der er gået siden udgivelsen af ’Om Arternes Oprindelse’ i 1859, er tusinder af videnskabsfolk verden over kommet med yderligere bidrag inden for alle mulige områder fra palæontologi til genetik, der samlet er med til at give os det omfattende og meget sikre grundlag for vores forståelse af alt liv på Jorden, siden det opstod for flere milliarder år siden. Darwin havde ret i meget, men det er takket været den efterfølgende forskning, at vi i dag med den største videnskabelige sikkerhed kan sige, at livet altid har udviklet sig og fortsat gør det. Det besynderlige er, at for kritikerne er det hele Darwins skyld. Et mylder af populære forestillinger og myter får frit spil i det offentlige rum – selv om de er meget langt væk fra den videnskabelige virkelighed i laboratorier verden over. Der er mange eksempler. For den polske viceudenrigsminister, Miroslaw Orzechowski, er evolution en løgn, der er blevet legaliseret som en fælles sandhed. Sidste år i oktober udtalte han offentligt, at det blot var resultatet af »en gammel ikke-troendes svage idé – måske fordi han var vegetar og manglede indre ild«. Dinosaurerne er åbenbart ikke de eneste vegetarer i kreationisternes lejlighedsbegrundede myteunivers. I ’Atlas of Creation’ får den stilfærdige victorianske videnskabsmand skylden for de værste onder i 1900-tallet: terrorismen, kommunismen, racismen, fascismen og nazismen. Til det bemærkede en kollega fra Cambridge tørt: »Hvis det virkelig er tilfældet, så er der da ikke noget at sige til, at Darwin var 20 år om at skrive ’Om Arternes Oprindelse’«. Vi kan reagere med ironi over for kreationismens efterhånden mange europæiske former. Men vi har ikke råd til at ignorere nogle af dens følgevirkninger. Alt for mange europæere tror i dag, at der er en reel videnskabelig debat mellem evolutionslæren og religiøst begrundede alternativer. Folk burde vide bedre, men gør det ikke. I forsknings- og uddannelsessektoren har vi et medansvar. Vi må slet og ret sikre et bedre kendskab til den videnskabelige viden om livets udvikling – i skolerne og i offentligheden. Det er en vigtig sag. Og den er desværre nødvendig. Nu må vi i gang.