En liter yoghurt naturel koster 9,95, uanset om du vælger at gå i Netto, Rema 1000, Fakta, Lidl eller Aldi.

En pakke fuldkornsrugbrød koster 4,95, og en liter økologisk minimælk skal du give 7,95 for, uanset hvilket af de fem discountsupermarkeder du vælger.

Det afslører et stort pristjek, som vi netop har foretaget på Politiken. Ud af 30 helt sammenlignelige varer koster de 15 varer på øre det samme. Og prisforskellene på resten af varerne er så minimale, at det for pengepungen stort set er ligegyldigt.

LÆS OGSÅ Discountpriser ræser i vejret

Discountsupermarkederne går prismæssigt så præcist i takt, at det ser mærkeligt ud. Især fordi det jo er fem forskellige virksomheder, der meget gerne skulle konkurrere benhårdt på pris for netop at være den discountbutik, den prisbevidste forbruger vil vælge.

Butikker, der i virkeligheden skulle slå på hinanden, kommer nærmest til at ligne nogen, der går hånd i hånd og er enige om, at vi freder hinanden ved at lægge priserne på det samme – og for butikkerne et behageligt højt – niveau.

Hvis danske forbrugere var begunstiget af lave dagligvarepriser, kunne ens priser være lige meget – og måske endda dejlig praktisk, så man ikke behøvede tjekke prisen, før varen ryger i indkøbskurven. Men vi betaler tæt på 10 procent mere for vores dagligvarer, end man gør i sammenlignelige EU-lande.

Det viser en rapport, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort for et par uger siden. Og Politikens pristjek afslører, at de 30 dagligvarer i de fem discountbutikker i gennemsnit er steget med 7,2 procent på et år. Langt mere end inflation og råvarestigninger kan forklare. Fint for butikkernes indtjening, surt for forbrugernes pengepung.

Men mens konkurrencen er svær at få øje på i hverdagen, lever den rigtig fint på glittet papir. Supermarkedernes tilbudsaviser er noget af det mest læste i Danmark, og vi bruger i gennemsnit halvanden time om måneden på at studere tilbuddene.

LÆS OGSÅ S-ordfører vil have prisportal på fødevarer

Danskerne elsker tilbudsjagt – intet andet land har så mange tilbudsaviser – og de spraglede reklametryk giver os en fornemmelse af stærk priskonkurrence.

Men i virkeligheden er de glittede reklameskrifter bare med til at fordyre danskernes dagligvarer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at en del af forklaringen på, at normalpriserne i Danmark er højere, er, at tilbuddene skal finansieres og tilbudsaviserne trykkes. Tilbudsjagten kan give en følelse af at score, men tilbudsgevinsten bliver dyrt betalt af opskruede normalpriser.

Måske skulle vi forbrugere løfte blikket fra tilbudsaviserne, lade være med at lade os forføre af de umiddelbart gode tilbud – og i stedet insistere på hård konkurrence på de almindelige hverdagspriser og sende et signal til supermarkederne om at droppe disciplinen ’synkron prissætning’.

I Maj gjorde dyrkelsen af ens priser mig paf. Næsten dagligt køber jeg flere liter økologisk minimælk. For det meste er det Harmonie fra Arla. Derfor kender jeg prisen. I den første uge i maj oplevede jeg, at ligegyldigt hvilket supermarked jeg gik ind i, var mælken steget 1 krone.

Helt synkront havde samtlige supermarkeder sat prisen op fra 6,95 til 7,95. Det er et prishop på 14,3 procent.

LÆS OGSÅ Her er beviset: Samme pris - mindre indhold

De har uden tvivl hverken ringet eller mailet til hinanden og aftalt, at nu snupper vi 1 krone mere for minimælken – det ville nemlig være ulovligt. Men fakta er, at de nu i snart to måneder loyalt over for hinanden har kørt med den samme pris. Dejligt for deres avance, men uskønt for forbrugeren.

Det ville klæde supermarkederne at turde have differentierede priser. Synkronsvømning kan være underholdende at se på, men det er ’synkronprissætning’ ikke.