Pensionsselskabet ATP fik i 2010 et overskud på 5,1 milliarder kroner. Selskabet hensatte 18,3 milliarder kroner til fuld dækning af forventede fremtidige forbedringer i danskernes levetid, oplyser ATP.
ATPs gode resultat blev især trukket op af et flot afkast på aktier. Her tjente man 10,1 milliarder kroner svarende til et afkast på 22 procent. Renter gav 6,9 milliarder kroner eller et afkast på 4,4 procent.




























