Lyden begyndte, da jeg sad på Harbo Bar i Blågårdsgade og læste om næsehornsbiller, fordi det på en eller anden besynderlig måde syntes at være en ganske legitim grund til ikke at få besvaret de 102 mails, der lå i min indbakke og sukkede.
Det var lyden af en mand, der tissede, nej, pissede, direkte ned i toiletvandet med en så dundrende kraft, at det fandeme lød som Niagara Falls på speed. Og misforstå mig ikke, jeg er bestemt ikke modstander af toiletbesøg, jeg går helt klart ind for dem, men jeg er af den klare holdning, at tisning er et privat og hyggeligt anliggende mellem toilettet og den udøvende. Noget, man lige klarer i diskretion og med en vis finfølelse for omgivelserne bag toiletdøren. Men det gjorde ham her ikke. Han pissede, som tømte han en brandslange i et æggebæger.
